Mens verden har blikket låst på udviklingen i Ukraine, og store danske virksomheder er gået i gang med at udarbejde beredskabsplaner, hvis gasforsyningen fra Rusland til Europa skulle lukke helt ned, præsenterer Klimarådet fredag formiddag sin seneste statusrapport for regeringens klimaindsats.
Her vurderer Klimarådet, om regeringen har gjort nok for, at man kan tro på, at Danmark når sit klimamål i 2030. En stor del af den danske klimaindsats går ud på at skaffe nok grøn strøm og nok grønne brændstoffer, til at vi kan blive uafhængige af fossile brændstoffer som olie og naturgas. En afhængighed, der i disse timer har fået en ekstra dimension med Ruslands invasion af nabolandet Ukraine.
Ifølge Klimarådet er der sket betydelige fremskridt, men stadig ikke nok, til at Klimarådet vurderer, at regeringen har »anskueliggjort«, at Danmark rent faktisk kan nå målet om at reducere sin CO₂-udledning med 70 procent i 2030 sammenlignet med 1990.
»De seneste to år er der sket en betydelig fremdrift mod opfyldelse af 70 procentsmålet i 2030. I alt er reduktionsbehovet i 2030 reduceret med ti millioner ton CO₂,« skriver Klimarådet, men fortsætter:
»Trods betydelig fremdrift vurderer Klimarådet samlet set, at regeringens klimaindsats endnu ikke har anskueliggjort, at 70 procentsmålet i 2030 nås.«
Ifølge Klimarådet mangler regeringen stadig at fremlægge konkretiserede strategier og udspil, som kan anskueliggøre, hvordan vi når de sidste ti millioner ton i 2030.
Usikkerheden er stor
Selvom der er tale om en mere positiv vurdering, end da Klimarådet gjorde status i 2021, understreger Klimarådets formand, professor Peter Møllgaard, at regeringen endnu ikke kan ånde lettet op.
Ud over at komme med nye konkrete tiltag, som kan bringe os helt i mål, er regeringen også nødt til at være opmærksom på, at de strategier og udspil, der skal bringe os de første ti millioner ton af vejen, er behæftet med usikkerhed.
»Bare så vi ikke misforstås: Vi mener, at der er gjort store fremskridt med de ti millioner ton, som er anskueliggjort, men der er stadig usikkerheder forbundet med at nå dem. Derfor er det vigtigt, at regeringen også resten af vejen med stor tydelighed tager højde for usikkerheden,« siger Peter Møllgaard.
Ifølge Peter Møllgaard er det især klimaindsatsen i sidste års landbrugsaftale, der er problemet.
Klimarådet mener dog fortsat, at der er en god mulighed for, at regeringen vil kunne anskueliggøre, at vi kan nå 2030-målet, måske allerede næste år.
»Klimaindsatsen vil kunne anskueliggøre, at målet i 2030 kan nås, hvis den klimakøreplan, som regeringen præsenterede sidste år, effektueres, og den i væsentlig grad dækkes af politiske udspil og strategier, som er baseret på teknologer eller redskaber med begrænset risiko, det vil sige kendte virkemidler, som vi allerede ved virker,« siger Peter Møllgaard.
Står fast på CO₂-afgift på 1.500 kroner
Endnu en gang opfordrer han regeringen til at indføre en høj, ensartet CO₂-afgift, som også skal omfatte landbruget.
»Afgiften har vi jo i flere år sagt er en rigtig vigtig drivkraft i den grønne omstilling, og regeringen vurderer selv, at det vil give i størrelsesordenen tre millioner ton,« siger Peter Møllgaard.
Han mener, at hvis politikerne indfører en CO₂-afgift på et tilstrækkeligt højt niveau og med tilstrækkelig bredde, så kan Klimarådet »næste gang med større sandsynlighed sige, at indsatsen nærmer sig en anskueliggørelse«.
»Vi har gentaget igen og igen, at vi mener, at der skal indføres en CO₂-afgift. Den er der grund til at gentage nu med en endnu større forventning om, at der snart sker noget, fordi ekspertudvalget om en grøn skattereform med økonomiprofessor Michael Svarer som formand er kommet med deres rapport,« siger Peter Møllgaard.
Mens Svarer-udvalget kom med forskellige modeller, hvoraf nogle indeholdt betydelige nedslag i afgiften for visse virksomheder, heriblandt energitunge virksomheder som cementproducenten Aalborg Portland, så holder Klimarådet fast i, at tilskyndelsen i afgiftssystemet bør ligge på omkring 1.500 kroner pr. ton CO₂.
Det svarer ifølge Peter Møllgaard nogenlunde til den model fra Svarer-udvalget, som har det højeste niveau.
»Jeg har siddet og regnet på det, og det ser ikke ud til, at vi er så langt fra hinanden. Ser vi på det højeste niveau hos Svarer-udvalget, så kommer de op på 1.450, og vi har 1.500 kroner pr. ton CO₂. De har skruet det anderledes sammen, men vi er stort set enige om, hvor stort incitamentet skal være for at nå målet i 2030,« siger Peter Møllgaard.
Ingen mulighed for rabat på afgiften
Han afviser argumenter fra blandt andre Dansk Industri om, at vi kan nøjes med en mindre afgift, fordi vi allerede er nået et godt stykke ad vejen frem mod 2030.
»Vi mener ikke, at det er den rigtige måde at ræsonnere på. Hvis vi skal nå hele vejen i mål med 70-procent målet i 2030, får vi formentlig brug for at indfange CO₂ og lagre det i stor skala. Det vil skulle drive de sidste reduktioner. Og her er det ikke et urimeligt skøn, at det kommer til at koste 1.500 kroner pr. ton CO₂. Derfor er det det niveau, man samlet skal op på for at nå 70-procent målet,« siger Peter Møllgaard.
Grøn brændstofproduktion kræver ofre fra andre brancher
Når det er så vigtigt at få indført en CO₂-afgift, som kan sætte ekstra skub i den grønne omstilling i de forskellige sektorer, handler det blandt andet om, at de er nødt til at yde et ekstra bidrag, hvis regeringen skal igennem med sine ambitioner om at producere grønt brændstof til fly og skibe på dansk jord.
I rapporten analyserer Klimarådet en række områder, heriblandt planerne om at producere grønt brændstof til fly og skibe, også kaldet Power-to-X, og behovet for at skaffe CO₂ fra såkaldt biogene kilder – det vil sige fra afbrænding og forarbejdning af ikkefossile, biologiske materialer.
Området udvikler sig med stor hast i øjeblikket, og Klimarådet får også hele tiden ny viden. Derfor er rådet også blevet »skarpere«, som Peter Møllgaard kalder det, på det område.
Rådet har set på, hvordan de ambitiøse planer om at producere grønt brændstof i form af metanol til skibe og grøn jetfuel til fly spiller sammen med klimaindsatsen i de øvrige brancher.
Og konklusionen er lidt overraskende, at hvis vi vil producere grønt brændstof i stor skala, så bliver det endnu vigtigere, at alle sektorer leverer på deres klimamålsætninger, og ikke mindst at landbruget ikke går fri, men også bidrager betydeligt til at nå 70-procent målet.
Grønt brændstof produceret med sort strøm?
Derudover understreger Klimarådet, at der er en risiko for, at det, der skulle være grønt brændstof, bliver produceret på sort strøm, hvis ikke der bliver etableret tilstrækkelig med vedvarende energi i Danmark inden 2030.
»Power-to-X er en rigtig vigtig teknologi, men den skal bruges med omtanke, fordi der skal bruges rigtig meget, når det gælder fly og tung transport. Det kommer til at kræve en frygtelig masse vedvarende energi, hvis man skal nå op på fire til seks gigawatt i 2030, som regeringen har foreslået. Derfor er der lige nu en stor risiko for, at vi kommer til at bruge sort strøm til at producere det, der skulle blive grønt,« siger Peter Møllgaard.
Klimarådet anbefaler derfor, at regeringen sørger for, at den grønne energi »matcher det potentiale, som regeringen også ser i Power-to-X«.
Mangel på biomasse truer – og stiller krav til landbruget
Samtidig advarer Klimarådet om, at blandt andet den store efterspørgsel efter Power-to-X kan føre til knaphed på bæredygtig biomasse, fordi det er kilden til den biogene CO₂, som er nødvendig for eksempelvis at producere jetfuel og metanol.
Men biogen CO₂ kan også lagres og tælle som en negativ udledning, hvilket vil være attraktivt, hvis man skal have et nationalt CO₂-regnskab til at gå op. Det bliver især aktuelt, jo tættere, vi kommer på 2050, hvor en stor del af verdens lande, herunder også Danmark, har meldt ud, at de vil nå en såkaldt netto-nul udledning.
»Vi mener, at der er og bliver knaphed på bæredygtig biomasse på globalt plan. Det kan bruges til grønne brændstoffer og til lagring, men ikke begge dele. Derfor bør man indrette klimapolitikken med det for øje,« siger Peter Møllgaard.
»Det har den vigtige konsekvens, at hvis vi vælger at lave potente brændstoffer til fly med CO₂ fra biomassen, så kan vi ikke samtidig bruge lagret biogen CO₂ til at friholde sektorer, for eksempel landbruget, fra at reducere deres udledninger. Derfor bliver vi nødt til at indrette klimapolitikken sådan, at alle sektorer, herunder landbruget, begrænser deres udledning mest muligt,« lyder det fra Klimarådets formand.
