En enlig svale?

Så langt så godt. Rasmus Trads har tilstået, og landsretten mener at have belæg for at dømme Kurt Thorsen

som den egentlige hovedmand i sagen om de falske underskrifter på garantier fra PFA til Kurt Thorsen.


Retten har talt,

og nu skal charmetrolden Kurt Thorsen og den coole på grænsen til det arrogante Rasmus Trads betale regningen til samfundet.

Om de kan betale de øvrige regninger i sagen, er mere tvivlsomt. Selvom de økonomiske tab er forholdsvis begrænsede,

så løber de dog efter al sandsynlighed op i trecifrede millionbeløb. Og der ligger også en ubetalt etisk

regning og venter på Kurt Thorsen, som lokkede ellers respekterede erhvervsfolk, advokater og politiker helt derud, hvor grunden

blev gyngende.


Kurt Thorsens hjemmebane, developerne og entreprenørerne, slår hånden af ham. De vil ikke have

kollektiv dårlig samvittighed og mener, at sagen er så speciel, at den må betragtes som en enlig svale. Surrealistisk,

kalder en af branchens aktører den.


Den samme aktør siger, at man måtte knibe sig i armen, da sagen kom frem. Og

det er jo rigtigt. Man troede naturligvis, at det var løgn, at nogen kunne tro, at man kunne slippe godt fra at skjule falske

underskrifter på milliardgarantier i en branche, hvor man i meget høj grad holder øje med hinanden. Skal der være

en lære af PFA-sagen, må det være, at her blev der altså blotlagt en sag, som man måtte knibe sig i

armen for at tro på. Et af de gode spørgsmål er naturligvis, om sagen er opstået ud fra en slags kaos-teori

som følge af en række tilfældige, sammenfaldende begivenheder, ambitioner og personer. Er den unik ved, at en ambitiøs

direktør har villet leve op til en charmerende, utraditionel forretningsmand i ovehalingsbanen?


Selvom man kun meget vanskeligt

kan fatte, hvordan Thorsen/Trads kunne tro, at de kunne gennemføre denne manøvre i dølgsmål, så er

sagen jo, at hvis bedragerierne ikke var blevet opdaget, havde Kurt Thorsen måske kunnet etablere sit imperium som en god forretning,

og ingen ville have lidt økonomiske tab. Samfundet, kunderne, branchen, pressen - ingen ville måske have opdaget noget

som helst. Derfor er det interessante følgespørgsmål til PFA-sagen selvfølgelig: Er PFA-sagen en enlig

svale?