En drøm om lavere personskatter

33-årige Kristian Jensen vil arbejde for at sænke og forenkle de danske skatter, siger han få dage efter sin udnævnelse til ny skatteminister.

Foto: Scanpix Fold sammen
Læs mere
Skatten på arbejde skal bankes længere ned. Aktieskatten skal forenkles. Kampen mod sort arbejde øges. Bilafgifterne lægges om, så forbrug koster mere, køb af ny bil mindre.

Danmarks nye skatteminister, den 33-årige og bankuddannede Kristian Jensen (V), sidder pludselig i et stort lyst kontor på Christianshavn, hvorfra der er fri udsigt over Københavns Havn.

Her holder Skatteministeriet til i eksklusive omgivelser med arkitekttegnede møbler, kølende air-condition i loftet, og et stille gårdanlæg med grønne træer udenfor, hvor to mænd pudser på ministerens sorte Mercedes. Stil er der over ministeriet, som styrer verdens højeste personskatter. Kristian Jensen selv ligner Jeppe, der vågner i baronens seng, og efter at have knebet sig i armen, ser et ministerkontor fyldt med blomster og gaver.

»Jeg har bedt alle medarbejdere om at tage blomster med hjem til familie og venner,« siger han med det samme.

Ned med skatten
Men hvad vil den unge Venstre-løve med de danske skatter, der er tæt på at være verdens højeste? Kan danskerne også vente blomster, skattepakker, og få råd til air-condition og stor luksus-bil? Og hvor ville Kristian Jensen bruge ti mia. kr., hvis han fik en stor check i hånden?

»Den ville jeg bruge på at sænke skatten på arbejde. Mange steder, kan man ønske sig lavere skatter. Men vores største samfundsproblem er, at skatten på arbejde er for høj,« lyder svaret.

Så danskerne kan vente lavere personskatter?

»Det ville være helt mærkeligt, hvis jeg skulle svare nej til det spørgsmål. Vi vil gerne sætte skatten ned. Men det tager lidt tid. Man må væbne sig med tålmodighed.«

Hvordan ville du helst sænke personskatten? I toppen, midten eller bunden?

»Det har jeg endnu ikke dannet mig et præcist overblik over. Men pengene skal bruges på en måde, så udbuddet af arbejdskraft øges, og flere får lyst til at arbejde. Allerede nu har vi halveret antallet af danskere, som kun får 500 kroner om måneden ud af at arbejde i stedet for at være på dagpenge eller anden overførselsindkomst. Det tal er bragt ned fra 220.000 for få år siden til nu omkring 100.000. Det pejlemærke, jeg sigter efter, er, at det skal kunne betale sig at arbejde.«

Et solidarisk princip
Hvordan ser din drøm af et skattesystem ud?

»Det er et system, som også har det princip, at brede skuldre bærer de tunge byrder. Altså et solidarisk princip, hvor folk med høje indkomster betaler mere end andre med lave. Men hvor danskerne også får lov at beholde mere af den indkomst, de tjener hjem, end tilfældet er i dag.«

Hvilket niveau er så rimeligt, 20, 30 eller 50 pct.?

»Jeg vil ikke kaste mig ud i spekulation om procentsatser.«

Men hvad er din politiske vision? Hvor langt skal skatten ned?

»Hvis jeg satte tal på og tilføjede, at det var mit mål på meget lang sigt, ville jeg hele tiden skulle forsvare, hvorfor vi ikke får det system i morgen, eller til næste år. Derfor sætter jeg ikke tal på. Men mit helt klare mål er, at danskerne skal beholde mere af det, de selv tjener. Det er fornuftigt og nødvendigt for at skabe motivation og arbejdslyst. Men ellers bliver min store arbejdsopgave som skattens minister, at føre skattestoppet videre og sikre danskerne, at skatten ikke er en trussel mod deres økonomi. Ingen skal frygte, deres private budget springer, fordi vi skal have fyldt statskassen op.«

Men at føre et skattestop videre er jo nærmest ingenting?

»De sidste to år har vist, at der er masser af problemer i forhold til skattestoppet, som skal løses. Vi skal have skattestoppet til at virke i et system, hvor man gennem generationer er vænnet til, at skatten kun kan stige. Hele udmøntningen af strukturreformen og sammenlægningen af kommuner bliver også et stort arbejde.«

Et forståeligt system
Skal indbyggere i visse kommuner frygte højere skatter som følge af strukturreformen?

»Hvis to kommuner skal lægges sammen, hvor den ene har en høj skat og den anden en lav, så vil der ske ændringer. Men skatten i alle kommuner under ét må ikke stige. Landsskatten skal holdes uændret. Men ellers skal vi også prøve at udvikle skattesystemet, så det bliver mere forståeligt og rimeligt. Hvis folk får noget for deres skat i form af gode skoler, sundhed og tryghed, vil de jo gerne betale.«

Hvordan bliver systemet mere forståeligt?

»Det bliver det måske ved, at vi forenkler, rydder ud i paragraffer og alt rettes mere mod borgerne. Skattevæsenet skal ikke kun være et kontrolorgan, men også et serviceorgan.«

Et af de områder, hvor lovgivningen for alvor er indviklet, er skatten på aktiegevinster. Kommer der til at ske noget der?

»Vores mål er, at aktieskatten skal ændres. Men skattestoppet skal overholdes. De to mål skal passe sammen i en højere enhed, så derfor tager det lidt tid.«

Kommer der et udspil til en ny aktieskat i denne regerings levetid?

»Det har jeg så sandelig tænkt mig. Det er en af mine store opgaver. Men jeg kan ikke love ét lovforslag nu og her. Det er noget, vi arbejder på. Men vi skal ikke påføre nogle højere skat, eller mere besvær, for at andre kan få det nemmere.«

Det skal gavne miljøet
Hvad er din holdning til bilskatter? Registreringsafgift m.v.?

»Vi har et meget kompliceret system herhjemme, som vi er nødt til at kigge på. Omlægninger, som gavner miljøet, er vejen frem. Det er ikke nemt, men det er noget af det, som jeg har på min »to do-liste.«

Mener du dermed lavere anskaffelsespris og højere forbrugsafgifter?

»Det skal vi kigge på. Det er noget af det, der er ønske om. Men jeg skal først grave mig ned i sagerne, før jeg kommer med helt konkrete udmeldinger.«

Synes du, det er for dyrt at være bilist i dag i Danmark?

»På en meget lang række områder, gør skattesystemet det meget dyrt at være dansker. Men hvis jeg fik checken på ti mia. kroner, er det skatten på arbejde, der skal ned. Derfor er omlægning af bilafgifter næppe noget, der vil gøre det billigere at eje bil.«

Hvad med punktafgifterne? Er der lavere ølafgifter på vej?

»Det har jeg slet ingen kommentarer til. I Skatteministeriet arbejdes der på en rapport om grænsehandel, som bliver klar i løbet af efteråret. Før den er klar, skal vi ikke tage stilling til noget.«

Grænsehandel bekæmpes
Men hvad er din holdning til lavere afgifter på øl og andre grænsehandelsvarer? »Jeg har et ønske om at bekæmpe grænsehandel, og vi ikke har afgifter, der skævvrider danskernes indkøbsmønstre. Men det hele skal tænkes nøje igennem, og vi skal finde den nødvendige finansiering.«

Hvordan skal sort arbejde bekæmpes? Det lyder nærmest som en umulig opgave?

»Vi skal både øge kontrollen og ændre holdningen til sort arbejde, der jo er rent skattesnyd. Sort arbejde betyder, at lovlydige borgere betaler for andre, som snyder. Så det er helt unfair over for den lovlydige del af befolkningen at acceptere sort arbejde. Sort arbejde kan dog ikke afskaffes helt. Men det er før lykkedes at ændre holdningen til eksempelvis spirituskørsel. Engang var det kulturelt accepteret. Nu anses det for at være moralsk forkasteligt at køre bil med alkohol i blodet. Den slags tager tid og kræver en lang målrettet kampagne. Men vi skal forsøge at gøre sort arbejde mere umoralsk. Og betaler alle skat af det arbejde, de udfører, kan vi alle få en lavere skat.«

Vil du føre den midlertidige suspension af tvangsopsparingen SP i år og 2005 videre i 2006?

»Det afhænger af, hvordan det går med dansk økonomi til den tid. Ingen ved hvordan verden ser ud i 2006. Det kræver en ny politisk beslutning at fortsætte suspensionen, og det kan muligvis ske. Men som det er nu, er forårspakken godt udtænkt. Først får opsvinget et skub fremad, så bremser vi lidt op igen, så vi ikke får flaskehalse og mangel på arbejdskraft. Derfor er forårspakken godt skruet sammen, som tingere ser ud i dag. Men med forårspakken er 750.000 danskere sluppet for at betale mellemskat. Samtidig kan det nu betale sig at arbejde for langt flere. Det skal selvfølgelig føres videre. Jeg kan ikke love, der kommer lavere personskatter i løbet af få år, men jeg kan love, at det er noget vi kigger meget på og arbejder hårdt med,« siger Kristian Jensen, og kigger på uret.

»Tiden er ved at være gået,« siger han.

På cykelturen hjem mod Berlingske Tidende i Pilestræde passerer vi igen Kristian Jensens sorte Mercedes. Den er nu så blank, at man kan spejle sig i den.