En bekymring mindre fra Kina

Gode væksttal fra Kina i slutningen af sidste år er en bekymring mindre for den internationale økonomi, og endnu et tegn på et stemningsskifte, fremhæver Handelsbanken.

Der var lidt bedre tider for den kinesiske økonomi i slutningen af 2012. Fold sammen
Læs mere
Foto: WANG ZHAO

En bekymring mindre og et stemningsskift mod det bedre. De nye kinesiske væksttal kan være med til at trække den internationale økonomi i den rigtige retning.

Men spørgsmålet er, hvor længe det holder.

Sådan lyder kommentaren fra Handelsbanken efter at der netop er blevet offentliggjort tal for den kinesiske økonomi.

Tallene viste, at væksten i Kina blev på 7,8 pct. sidste år. Det er den laveste vækst siden 1999, men afslutningen på året var fin. I fjerde kvartal steg væksten til 7,9 pct. målt i forhold til samme tid året før.

Væksten er først og fremmest skubbet i gang af den kinesiske regering, som har travlt med at lave nye investeringer i veje, broen og anden infrastruktur.

”Det afgørende er, at der er tale om et stemningsskifte globalt. Det er endnu et tegn på, at vi kan komme ud af krisen. Kina har været en af de bekymringer, der har været,” siger seniorøkonom i Handelsbanken Thomas Haugaard.

”Den direkte realøkonomiske effekt, vil nok være begrænset, men effekten af et skift i stemningen skal ikke undervurderes. Hvis ikke det var lykkedes for Kina at få vendt udviklingen rundt, ville det have givet problemer,” siger Thomas Haugaard.

Han fremhæver, at væksten er drevet af offentlige investeringer, og derfor vil de danske eksportvirksomheder ikke direkte få så meget glade af den øgede vækst.

Samtidig understreger Thomas Haugaard i lighed med de øvrige eksperter, at det er et stort spørgsmål, hvad der sker i den kinesiske økonomi i andet halvår. Til den tid vil effekterne regeringens stimulanser langsomt ebbe ud.