Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
»Der er ingen overlevelsesmuligheder i branchen med mindre, man kan lægge arm med de helt store spillere,« siger Niels Pallisgaard.
El-Salgs konkurrenter El-giganten og Punkt 1 er ejet af store internationale kæder - Elgiganten af engelske Dixons Group og Punkt1 af Elbodan, der igen er ejet af Expert, og El-Salg får nu ifølge Niels Pallisgaard samme indkøbsmuligheder som de to konkurrenter. Alt imens Skousen Husholdningsmaskiner stadig er en familieejet virksomhed.
Om kort tid vil El-Salg indgå i et nordisk samarbejde med de i alt 200 svenske og norske Euronics-butikker, som går under navnet Hemmabutikerna og Euronics, og senere ventes de finske Euronics-butikker også, at komme med i samarbejdet. Kæderne vil bl.a. købe samme grundsortiment ind til hele Norden og udnytte synergieffekter som fælles markedsføring.
Presse priserne
»Når det nordiske samarbejde falder på plads, kan vi presse priserne endnu mere ned, og vores indkøbsstyrke er mangedoblet,« siger Niels Pallisgaard.
De nye og større muskler får El-Salg til at skrue forventningerne i vejret. I år vil kæden åbne syv nye butikker, og næste år endnu flere - hovedsageligt i de større byer. Niels Pallisgaard regner derfor med, at El-salg om fem år har skruet markedsandelen op fra de nuværende 14 pct. til 20 pct.
»Det her er helt klart et modspil til den voldsomme konkurrence,« siger Niels Pallisgaard.
Trods en hård priskrig har alle fire store hvidevareaktører som tidligere beskrevet i Berlingske Business fremgang i omsætningen, og resultaterne er fulgt med, selv om priserne på hvidevarer er faldet med godt ti pct., de sidste to år. Samtidig kommer en ny aktør, Hvidt&Frit, på banen den 1. januar - som er en sammenslutning af mindre forhandlere. Den nye kæde forventer at få en markedsandel på 10 pct.
Endnu vides det ikke, om El-Salg-butikkerne skal skifte navn til Euronics. Samarbejdet med den engelske hvidevaregigant Euronics blev indgået i juli måned, men først fra januar næste år vil varer købt gennem Euronics vælte ind på hylderne.