Eksportsucces for danske ørreder

Læs mere
Fold sammen
Dansk fiskeriproduktion er meget andet end EU-kvoter, fiskestop og den slags. Det kan man forvisse sig om ved at kigge i 2003/04-regnskabet for Vejle-virksomheden Hevico, som i 2003/04 øgede sin produktion, sin omsætning og sit overskud af røgede regnbueørreder, som stort set alle eksporteres til det europæiske marked syd for grænsen.

Ørrederne opdrættes i nogle af de 400 danske dambrug, som udelukkende findes i Jylland, og hvoraf en stor ligger omkring Vejle. Hos Hevico slagtes og udbenes ørrederne straks, de levende kommer ind på virksomheden - faktisk inden for en time, hvorefter de saltes og ryges, inden de samme dag bliver vakuumpakket og sendt ud på landevejene i kølebiler til især supermarkeder i Tyskland og det sydlige Europa. 50 pct. af ørrederne fra Vejle sælges i Tyskland, så når mange danskere på de tyske gågader køber en fiskeburger med en røget ørred, så er den sandsynligvis dansk. 90.000 ørreder forarbejdes dagligt i virksomheden, og der eksporteres årligt tre mio. tons røget ørredfiletter fra Vejle. I lande som Tyskland, Schweiz og Belgien er røget ørred en daglig spise på linie med leverpostej og spegepølse i Danmark, og derfor er friske danske fisk en populær vare i supermarkedskæderne.

Hos Hevico har gennemført tests for sine produkter på det engelske marked, så måske er Vejlevirksomheden for alvor på vej ind på et nyt marked med sine røgede ørreder. Årets resultat på 12,8 mio. kr. før skat og 8,6 mio. kr. efter skat ligger over forventningerne, og ifølge Hevicos direktør Viggo Steffensen, formentlig bliver 2004/05 endnu bedre. Til Vejle Amts Folkeblad siger han, at halvårsregnskabet før skat lyder på omkring syv mio. kroner og det endda i regnskabsårets mest stille periode.