I takt med at krigens grusomhed i Ukraine træder tydeligere og tydeligere frem, vokser kravet om nye sanktioner. Lige nu står russisk olie og kul for skud, men også risikoen for, at importen af gas fra Rusland bliver en del af sanktionerne fra europæisk side vokser. Samtidig hersker der fortsat forvirring og usikkerhed om konsekvenserne af Ruslands krav om betaling for gas i rubler.
Kommer det til et gasstop, bliver vi ikke så hårdt ramt i Danmark, fordi vores gasforbrug er forholdsvis beskedent sammenlignet med vores naboer i Tyskland. Sådan har det beroligende lydt indtil nu.
Men det er kun den halve sandhed. For en gaskrise i Tyskland vil lynhurtigt sprede sig til dansk økonomi og ramme eksporten hårdt.
»Hvis der bliver lukket for gassen, vil det have store konsekvenser. Det vil svække væksten i tysk økonomi mærkbart og formentlig sende dem i recession i en periode. Det vil kunne mærkes benhårdt i Danmark, fordi det hurtigt vil sprede sig til rigtig mange danske underleverandører,« siger Allan Sørensen, cheføkonom i Dansk Industri.
Tyskland er Danmarks næststørste eksportmarked kun overgået af USA og det største importmarked. Sidste år eksporterede vi varer og tjenesteydelser for 177 milliarder kroner til Tyskland, mens importen rundede 210 milliarder kroner. Samlet set er Tyskland dermed suverænt Danmarks største samhandelspartner.
»Gas fylder cirka dobbelt så meget i energiforsyningen i Tyskland som herhjemme. Hvis der bliver lukket for gassen, vil det især være industrien, der vil få rationeret gassen. Industrien fylder mere end 22 procent i Tyskland og under 15 procent i Danmark. Men Tyskland er Danmarks største samhandelspartner og Europa største økonomi. Derfor får det også konsekvenser i Danmark,« forklarer Allan Sørensen.
Allerede problemer før Ukraine-krigen
Hos kreditforsikringsselskabet Atradius, som blandt andet sælger kreditforsikringer til det tyske marked, er man meget opmærksom på følgevirkningerne af et muligt gasstop i Tyskland.
Administrerende direktør Jesper Daugaard Faurby så allerede inden Ruslands invasion af Ukraine med stigende bekymring på situationen.
»Allerede inden Ukraine-krigen var vi begyndt at tænke en række risikofaktorer på det tyske marked ind i vores risikovurdering. Vi kommer fra et risikobillede, hvor råvare- og energipriserne allerede er meget høje, og vi kan se en hel række strukturelle udfordringer i Tyskland, herunder udfordringer med digitalisering og den grønne omstilling,« siger Jesper Daugaard Faurby.
Samtidig har Tyskland i modsætning til for eksempel Danmark haft sværere ved at vriste coronapandemien af sig.
Mens væksten det seneste år er buldret afsted i mange europæiske lande, var det ifølge Allan Sørensen fra Dansk Industri først i år, at tysk økonomi for alvor kom tilbage på vækstsporet. Vækstprognoserne, før Ukraine-krigen brød ud, lød på 4,5 procent, men de er nedjusteret til under to procent i dag. Et gasstop vil betyde, at der skal skæres endnu mere af væksten, forudser Allan Sørensen.
Oveni er Tysklands gaslagre lave i øjeblikket. Lige nu er lagrene kun en fjerdedel fyldte. Det er cirka det samme som for et år siden, hvor der begyndte at gå knas i gasforsyningerne. Men det er langt under niveauet fra for to år siden, hvor lagrene var mere end 70 procent fyldte.
Hvor ustabil situationen omkring gasforsyningerne i Tyskland er, illustreres også af, at de tyske myndigheder mandag overtog kontrollen med den russiske gasgigant Gazproms tyske datterselskab, Gazprom Germania, efter at Gazprom ved udgangen af marts meddelte, at selskabet havde trukket sig fra sit datterselskab.
Gazprom Germania driver Tysklands største gaslager, som i øjeblikket er stort set tømt.
Konkursen truer
Jesper Daugaard Faurby er enig med Dansk Industri i, at et stop for import af gas fra Rusland vil få store konsekvenser.
»Hvis forsyningen af gas falder dramatisk, vil det ramme Tyskland hårdt, og det vil kunne mærkes i de danske virksomheder lige med det samme,« siger Jesper Daugaard Faurby.
Ifølge Jesper Daugaard Faurby vil et gasstop føre til, at danske virksomheder, der eksporterer til Tyskland, vil opleve faldende efterspørgsel på deres varer og yderligere prisstigninger. De ekstraomkostninger, det fører med sig, kan de danske virksomheder ikke bare overføre til deres kunder med kort varsel. Det vil øge deres arbejdskapital og dermed deres behov for likviditet.
Samtidig er transittiderne på at få leveret varer allerede lange, men de vil blive endnu længere, hvis der opstår gasmangel i Europa.
Danske virksomheder, der importerer varer fra Tyskland, vil måske opleve, at deres leverandør i Tyskland enten ikke kan levere varen eller må levere med store forsinkelser, fordi de er nødt til at skære ned i produktionen og prioritere mellem kunderne på grund af gasmanglen.
»Det slår dobbelt igennem på virksomhedernes arbejdskapital og betyder i sidste ende, at der er virksomheder, som vil få vanskeligere ved at serviceres deres gæld og tjene penge. I sidste ende er der flere virksomheder, der vil gå konkurs,« siger Jesper Daugaard Faurby.
Den ovennævnte situation er ifølge Jesper Daugaard Faurby kendetegnende for en lang række af Danmarks vigtigste eksportmarkeder, men når Tyskland er særligt bekymrende, skyldes det netop frygten for, at der kan blive lukket for gashanerne.
Usikkerhed præger Danish Crown i Tyskland
Tyskland har, siden krigen i Ukraine begyndte, med alle arme og ben forsøgt at finde erstatning for den russiske gas. For nylig indgik den tyske økonomiminister, Robert Habeck, for eksempel en aftale om import af flydende naturgas fra Qatar. Samtidig er Tyskland blandt andet i gang med at fylde sine kullagre som et alternativ til gas.
Om det kommer så vidt, at der bliver lukket for gasimporten fra Rusland, er meget uklart. Den tyske regering har indtil nu gjort, hvad den kan for at undgå at komme i den situation.
Danish Crown er en af de danske virksomheder, som har produktion og bruger gas i Tyskland på selskabets tyske fabrikker og slagterier. Sammenlignet med nogle af de tyske industri- og kemigiganter bruger Danish Crown ikke særlig meget gas, men bliver der skåret ned i virksomhedens gasleverancer, eller udebliver de helt, kan det betyde, at slagterierne må tilpasse deres produktion.
»Lige nu ved vi ikke, hvad der kommer til at ske. I Danmark har Energistyrelsen og Energinet meldt ud, at der vil blive foretaget en prioritering mellem de store gaskunder, der ikke er garanteret levering. Sådan en udmelding har vi ikke fået i Tyskland endnu, selvom Tyskland har udsendt en early warning,« fortæller Jens Hansen, pressechef hos Danish Crown.
Danish Crown tager lige nu sine forholdsregler og gør klar til at kunne omstille dele af produktion til andre energiformer end gas, det vil primært sige olie, både i Danmark og Tyskland.
Herhjemme oplyser Energistyrelsen, at Danmark endnu ikke har øget beredskabsniveauet, sådan som Tyskland har gjort. Ifølge den danske nødplan, som er udarbejdet ud fra EUs gasforordning, findes der fire niveauer, normal, early warning, alert og emergency.
Situationen i Danmark er i øjeblikket »normal«, men der er udarbejdet nødplaner for, hvad der skal ske, hvis der skulle opstå gasmangel, ligesom der for nylig blev offentliggjort en oversigt over, hvordan der vil blive prioriteret blandt de virksomheder, der ikke er garanteret gasleverancer i en nødsituation.
