Eksplosion i indberetninger om hvidvask

Antallet af af indberetninger om hvidvask vokser voldsomt i takt med, at virksom­hederne i stigende grad vasker snavset af dagens sorte omsætning.

Foto: Skovdal & Skovdal/Scanpix.
Læs mere
Fold sammen

Meldinger om mistanke om hvidvask strømmer ind hos hvidvaskningssekretariatet under Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Krimina­litet (SØK).

I et hidtil uset omfang opdager banker, casinoer, advokater, ejendomsmæglere eller nogen af de mange andre indberetningspligtige en adfærd hos kunder og brugere, der vækker mistanke i en sådan grad, at informationerne må videre til ordensmagten:

- Antallet af indberetninger er blevet fordoblet hvert andet år. Det er en voldsom vækst, og den ser ud til at fortsætte. Vores estimat for 2009 er på et sted mellem 2.500 og 2.700 indberetninger mod 1.553 i 2008, fortæller vicestatsadvokat og leder af Hvidvasksekretariatet, Per Fiig.

Også hos Skat har man en særlig afdeling til efterforskning af hvidvaskningssager.

- Omfanget af hvidvask afhænger af indberetternes fokus på det. Og antallet er voldsomt stigende – så enten har indberetterne mere fokus, eller også er der mere sort økonomi i samfundet. Men det er jo nok en kombination af begge, siger Preben Buchholtz, leder af Skats afdeling for økonomisk kriminalitet

Læs mere om emnet her:
Mænd er større skattefuskere end kvinder
Krisetid gør flere selvstændige til skattefuskere
Lad private forhindre udenlandske firmaers momsfusk

Milliarder

Præcis hvor mange penge med snavs fra kriminelle aktiviteter, der bliver vasket hvide, er umuligt at sige helt præcist.

Men én af indikatorerne er den opgørelse over omfanget af sort arbejde, der med jævne mellemrum udarbejdes af Rockwool Fondens Forskningsenhed. Den seneste opgørelse er tre år gammel, og den gang var der tale om et beløb lige i underkanten af 50 milliarder kroner.

- I princippet kan alle penge, der ryger uden om myndighederne, være vasket hvide. Og det kan foregå på mange måder: Det kan være en murer, der laver nogle sorte job, én der sælger nogle grunde – eller andre der på en eller anden vis prøver at trække penge ud af de officielle regnskaber og så graver dem ned i et hul i fem år, drypper dem stille ind i privatforbruget eller flytter dem ud af landet, forklarer Preben Buchholt.

Og det er kriminelle handler, der efterforskes på niveau med alle andre sager relevante for hvidvaskningssekretariatet:

- I det omfang, der disponeres over udbytte fra skatte- og momskriminalitet, sker der også en hvidvaskning i den forbindelse, siger Per Fiig.

Mange metoder

Hvidvaskning af penge findes på et utal af forskellige »programmer« – med og uden centrifugering.

En af de mere populære metoder blandt mindre virksomheder, er at tage den sorte omsætning med ud over landets grænser.

- Det er ikke helt sjældent, at det er mindre erhvervs­drivende, der tages i at have store udeklarerede beløb med på ferie til udlandet – eller på indkøbstur syd for grænsen. Men det er altså strafbart, fortæller Per Fiig.

SØK er netop ved at prøvekøre nogle hvidvaskningssager af denne type for at fastsætte straframmen. Men det er også den eneste indikator, der giver en fornemmelse af, hvem der er hvidvaskningens store syndere – ud over den store del af sager, der relaterer sig til narkokriminalitet.

Få sager

For antallet af indberetninger, der udvikler sig til faktiske sager og domsfældelser, ligger på et lavt niveau med kun straffedomme vedrørende 18 underretninger i 2008. Men det giver langt fra et retvisende billede af hvidvaskningsomfanget.

- Vi sendte i 2008 cirka en femtedel af alle indberetninger til videre efterforskning i de lokale politikredse. Vi arbejder for tiden ihærdigt på at styrke vores tilbagemeldingssystem, hvorfor de historiske tal næppe har været fuldt ud retvisende. Men det er noget, vi har meget fokus på frem mod udarbejdelsen af rapporten for 2009, siger Per Fiig.

Og netop problemet med at identificere grupper af hvidvaskere – erhvervsdrivende eller privatpersoner – foranlediger måske nogen til at tro, at hvidvaskning kan udføres uden den store risiko. Men sådan forholder det sig ikke, forsikrer Skat os om:

- Risikoen ved at forsøge sig med hvidvaskning af dagens sorte omsætning er nok gået mange virksomheder forbi. De regner med, at hvis vi fanger dem, skal de bare betale skat af den omsætning, der ikke er opgivet. Men de glemmer, at der findes bøder på både én og to gange skatten – og så gør det ondt, når man pludselig skal betale bøder med beskattede kroner, siger Preben Bucholtz.