Eksperter tvivler på WTO-sag mod Rusland

EU bør lade være med at rejse en sag mod Rusland, for der kommer ikke noget godt ud af det, mener eksperter. Rusland påberåber sig samme undtagelsesbestemmelse i WTO-reglerne som EU og USA.

Ruslands boykot af de fleste fødevarer fra vestlige lande er en gengældelse for de europæiske og amerikanske sanktioner mod Rusland på grund af situationen i Ukraine. De spanske skinker i udstillingenvinduet på billedet blev fotograferet i en butik i St. Petersburg i denne uge. Foto: Alexander Demianchuk/Reuters Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

EU og USA kan lige så godt lade være med at klage til WTO over de russiske sanktioner. Der vil ikke komme noget ud af det, og man risikerer endda at skade WTO-systemet.

Det er vurderingen hos flere eksperter.

Rusland forbød i sidste uge import af en lang række fødevarer fra EU og USA. Rusland begrunder forbuddet med »beskyttelse af nationale interesser« og lægger ikke skjul på, at der er tale om gengældelse for de amerikanske og europæiske sanktioner mod blandt andet russiske banker og et flyselskab.

Det kunne ligne en grov overtrædelse af reglerne i Verdenshandelsorganisationen, WTO, som Rusland blev medlem af for to år siden, men Rusland påkalder sig faktisk bare nøjagtigt den samme undtagelse i WTOs »grundlov«, GATT, som EU og USA har brugt til deres sanktioner mod Rusland.

GATT, the General Agreement on Tariffs and Trade, bestemmer, at et land altid har lov til at gøre, hvad det »betragter som nødvendigt for beskyttelsen af væsentlige sikkerhedsinteresser (...) i krigstid eller anden undtagelsestilstand i de internationale relationer«. Det står i artikel 21 i aftalen.

Carte blanche

Og hvad betyder så det? Det er faktisk aldrig blevet afprøvet, og det er godt det samme, mener Laura Nielsen, lektor i WTO-ret ved Københavns Universitet.

»Det er landene selv, som bedømmer, hvad de synes er nødvendige sikkerhedshensyn i deres land, og hvis et WTO-panel skal ind og lave den bedømmelse, er handelseksperter i gang med at tage stilling til noget, som klart falder inden for landenes suverænitet,« siger hun.

»Gør panelet det, går det ind og overruler Ruslands egen bedømmelse af sine sikkerhedspolitiske interesser – hvilket amerikanerne for eksempel heller ikke ønsker sker med deres Cuba-sanktioner. Men omvendt, gør panelet det ikke, risikerer man, at det derved giver carte blanche til, at ethvert land kan påberåbe sig sikkerhedsinteresser. Det er måske derfor, at man ikke i nyere tid har set sager om politisk motiverede handelssanktioner; man vil ikke risikere at ødelægge et velfungerende handelssystem. Så det er ikke ønskværdigt at bruge WTOs tvistbilæggelsessystem i en sag som denne,« forklarer Laura Nielsen.

Hun peger på, at ikke engang Cuba nogensinde har rejst en sag ved WTO om USAs handelsblokade af landet.

WTO uegnet

Peter Thagesen, underdirektør i Dansk Industri (DI), er lige så skeptisk. Selv om han faktisk mener, at EU ville kunne vinde en sag mod Rusland, synes han ikke, man skal føre den, og han tror heller ikke, at den nogensinde bliver rejst.

»EU vil have en god sag, men jeg tvivler på, at man faktisk vil rejse sagen, for WTO er ikke egnet til at håndtere politiske sager af denne karakter. Det er næppe heller ønskeligt, at WTO bliver en politisk kampplads,« siger han.

»Normalt er WTO-sager noget, man fører, hvis man for eksempel har en tvist om prisdumping; det vil sige, at varer bliver solgt til under markedspris. WTO-tvister handler om noget faktuelt med udgangspunkt i økonomi og jura, som man så får vurderet i detaljer, og hvor afgørelsen respekteres. WTO er et system baseret på, at landene respekterer WTO som institution.«

Erstatning mulig

Og det er så et tredje problem: Hvis man vinder en sag, er der ikke så meget at bruge sejren til, alene af den grund, at Rusland på forhånd siger, at sanktionerne udløber om et år, og så hurtigt ville WTO næppe blive færdig med en afgørelse.

Desuden kan man heller ikke tvinge Rusland til at rette ind; WTO kan ikke give Rusland en bøde, og der ville heller ikke være nogen til at indkræve den.

»Det eneste tvangsmiddel for at få Rusland til at fjerne sanktionerne er, at vi selv kan få lov at lave yderligere sanktioner mod dem – for eksempel en straftold. Men det eskalerer jo bare konflikten,« siger Laura Nielsen.

De enkelte virksomheder, som er ramt af sanktionerne, kan ikke stille så meget op, for det er kun lande og ikke private borgere, der kan klage til WTO. Kun hvis der er investeringer på spil, er der en mulighed.

»Hvis der er blevet investeret – hvis der for eksempel er et kølehus, som står tomt – vil virksomheden kunne gå til en international voldgiftsdomstol og kræve kompensation,« siger en russisk advokat, Ilja Ratjkov, partner hos King & Spalding i Rusland, til avisen Vedomosti.