Ekspert: Invest-foreninger tænker alt for lidt på skat

Der skal tænkes meget mere på skat i danske investeringsforeninger, mener en ekspert. Han peger på, at skatten er den største omkostning ved stort set alle investeringer.

Danske investeringsforeninger gør alt for lidt for at optimere medlemmernes afkast efter skat. Især aktivt forvaltede afdelinger, eller såkaldte stockpicking afdelinger, handler alt for meget, og jagter kortsigtede gevinster også selv om det udløser store skatter for medlemmerne, og talrige undersøgelser viser, at ingen kan slå det generelle markedsafkast på lang sigt.

Det mener Erik Møller, der er direktør for det succesrige århusianske fondsmæglerselskab Formuepleje, som på forholdsvis fåår har fået over 7.000 kunder, og som nu har en formue på mere end 30 milliarder kroner under forvaltning.

»Mange investeringsforeningerne går alene efter pæne afkast før skat. Er der en gevinst på aktiebeholdningen, er det fristende at realisere den her og nu, fremfor at beholde aktien i tre år. Kan man blot i ét år fremvise en flot afkast, så kan det gavne markedsføringen og tiltrække nye købere,« siger Erik Møller.

Han forklarer, at det er yderst uhensigtsmæssigt for private med frie midler, at have investeringsbeviser, hvis de underliggende aktier sælges før tre års ejertid. Det udløser en unødig beskatning.

Så kan det bedre betale sig gennem en pensionsordning, hvor skatten ligger fast uafhængig af, om papirerne beholdes i tre år eller ej.

Syd Invest har flere afdelinger, der styres aktivt, og det er årsagen til, at de i år vil udbetale meget høje udbytter i flere afdelinger. Alene hos afdelingen Fjernøsten er udbyttet i år oppe på 24 procent, og i Latinamerika er det på ti procent. Det er udbytter som medlemmerne beskattes af, og som de ikke har den store fordel ud af rent økonomisk.

Om disse store udbytter siger direktør for Sydinvest, Eskild Bak Kristensen, at de hænger sammen med, at disse afdelinger styres aktivt, hvor man alene går efter høje afkast før skat.

»Så i vores aktivt styrede afdelinger bliver udbytterne store,« siger Eskild Bak Kristensen.

Mogens Vad, der styrer en afdeling med nordiske aktier hos Gudme Raaschou, er i samme situation. Han venter i år at udbetale et udbytte på 14 procent, og til dette siger han:

»Vi går alene efter høje afkast. Hvis der er kortsigtede gevinster at hente, så tager vi dem. Vi tænker slet ikke på skat. Så de store udbytter er udtryk for, at det går godt.«

Den slags udtalelser får Erik Møller til at tage sig til hovedet:

»Investeringsforeninger er nødt til at tænke på skat. Det er den største omkostning, som langt de fleste har ved at investere i aktier. Det er helt hen i vejret, hvis de siger, at de ikke tænker på skat. Afdelinger der slet ikke tænker på skat, bør private holde sig fra,« siger Erik Møller.

»Foreningerne burde stile efter at beholde aktierne i mere end tre år i langt højere grad, end de gør i øjeblikket,« tilføjer Erik Møller.

Men hertil siger foreningerne, at salget af aktier nogle gange sker nødtvungent, hvis der er tilbagesalg i en afdeling.

Men salget kan også finde sted frivilligt.

»Der kan være så store gevinster på en aktie efter kort tid, at man selv efter en efter-skat-betragtning, vælger at sælge den,« siger Mogens Vad.

Han kan dog sagtens forstå de investorer med frie midler, der bliver lidt irriterede over at få et stort udbytte, der skal betales skat af.

Men skal man skabe gode afkast i turbulente markeder, er det, ifølge Mogens Vad, yderst besværligt at tage hensyn til skattereglerne.