Ejers tålmod på prøve

I 2002 solgte Holger Bagger-Sørensen tyggegummiflagskibet Dandy til britiske Cadbury for 2,6 mia. kr. De vejlensiske fabrikker blev ført videre under navnet Gumlink, som nu lever som underleverandør af tyggegummi til bl.a. andre varemærkeproducenter. Gumlinks søsterselskab Fertin producerer nikotintyggegummi. Begge selskaber lader overskuddene vente på sig. Går der for længe, er Holger Bagger-Sørensen ikke bange for at sætte dem til salg.