Ejerløs formue vokser og vokser

Fonden Realdanias formue bare vokser år for år, og undertiden bliver kasketterne i ledelsen rodet sammen i fonden, der tidligere har modtaget kritik for sin ledelsesstruktur.

Den svulmende fond Realdania med 27 milliarder kroner i kassen har lige som flere af de andre foreninger og fonde i realkreditten og forsikringsbranchen været under beskydning for ikke at udbetale nok af sine midler og for at være for uigennemsigtig.

Den todeling af magten mellem bestyrelsen og direktionen, der er i traditionelle selskaber, findes ikke i fondene. I sidste ende er det i tilfældet Realdania repræsentantskabet på 110 personer, der bestemmer. De 110 personer i det styrende organ vælges blandt medlemmerne.

I realiteten er det dog vanskeligt for en almindelig boligejer at blive valgt til det styrende organ i fonden, der har 243.000 medlemmer.

»Et hæderligt honorar«
Sidste år udbetalte fonden blot 640 mio. kr., ud af de 3,9 mia. kr., der kom i kassen fra investeringer. Lønningerne til blandt andre de 32 ansatte udgjorde 60 mio. kr.

Heraf gik 2,5 mio. kr. til bestyrelsen, 525.000 kr. til formand Jørgen Nue Møller, tidligere formand for Realkredit Danmark, 5,5 mio. kr. gik til aflønning af direktionen bestående af Hans Peter Svendler og Flemming Borreskov, tidligere direktør i Realkredit Danmark.

Jørgen Nue Møller medgiver, at aflønningen er god til både direktion og bestyrelse. Til sammenligning hæver topchefen for Københavns Fondsbørs, Hans-Ole Jochumsen, 3,6 millioner kr. om året.

»Det er da et hæderligt honorar, og hvad direktørerne angår får de en god hyre, men de er alle pengene værd og tilfører værdi for selskabet,« siger han.

Uddelingerne skal dog stige i de kommende år. Fonden har beregnet, at man vil kunne øge dem til 750 millioner kr. om året og bevare fondens værdi, når inflationen regnes med.

En af grundene til, at fonden ikke mener, uddelingerne kan øges mere, er, at Realdania ikke er registreret som en erhvervsdrivende fond og derfor ikke kan trække uddelingerne fra i skat. Sidste år betalte Realdania 171 mio. kr. i skat.

»Nu har vi haft et par gode år; men derfor er der jo ingen grund til at begå hybris og bruge alle vore midler, når vi samtidig ønsker at bevare vores købekraft,« siger Nue Møller, der træder tilbage fra bestyrelsen ved generalforsamlingen i 2007. Han er i dag 61 år.

Ingen driftsstøtte
Det grundlæggende vilkår bag fondens arbejde er, at projekterne skal være bæredygtige. Det vil sige, at de skal kunne leve videre, når fonden trækker sig ud igen og overlader driften til andre.

Det er heller ikke tilladt for fonden at give driftstilskud til virksomheder eller projekter.

I mindst to projekter har Realdania trods det alligevel været involveret i driften. Det gælder eksempelvis en treårig driftsstøtte på i alt 6,3 mio. kr., der er givet til Dansk Arkitekturcenter, hvor Flemming Borreskov sidder som næstformand, og hvor Nue Møller var direktør indtil 2001.

»Helt undtagelsesvis har vi valgt at give driftspenge for at støtte udviklingen af kvaliteten af det byggede miljø,« siger Nue Møller.

Flemming Borreskov supplerer, at det ligger fonden meget på sinde, at byggeri og arkitektur ikke bliver ren æstetik, og at støtten til arkitekturcentret også skal ses i den sammenhæng.

Fonden er også i færd med et projekt, der hedder »Tietgens Ærgrelse«, der går ud på at renovere hjørnet af St. Kongensgade og Frederiksgade, og bygge en ejendom til beboelse og erhverv. Området blev aldrig færdigbygget, da C.F. Tietgen i 1874 finansierede dele af opbygningen af den dengang ikke færdigbyggede Marmorkirke.

Realdania vil eje lejemålene, når byggeriet er færdigt. Det foregår i datterselskabet Realea, som er investor i fast ejendom.

Det skyldes, at fonden gerne vil have hånd i hanke med, hvem der kommer til at bo i lejlighederne, og hvordan de vedligeholdes, ligesom fonden også bestemmer, hvem der får lov til at bo i den afdøde, verdenskendte arkitekt Arne Jacobsens bolig ved Bellevue, som Realdania også har købt.

Interessekonflikter
Men det er ikke kun i forbindelse med støtten til Dansk Arkitektur Center, at kasketterne på dem, der leverer pengene, og dem, der bruger dem, er rodet sammen.

Byfornyelse Danmark Smba, hvor Jesper Nygård fra Realdanias bestyrelse er formand, har nemlig også modtaget støtte fra Realdania.

Byfornyelse Danmark har derudover indgået et samarbejde med boligselskabet Kuben A/S, som Realdania ejer 50 pct. af; og i Christiansfeld i Sønderjylland har Byfornyelse Danmark ydet bistand til Christiansfeld Kommune, der senere har modtaget penge fra Realdania.

Selv om det ser underligt ud, at man støtter folk, der sidder i ens egen bestyrelse, forsikrer Jørgen Nue Møller om, at det foregår efter bogen.

»Det kører helt professionelt. Det kan ikke undgås, at man løber ind i interessekonflikter, men man skal kunne håndtere dem,« siger Jørgen Nue Møller.

Jesper Nygård selv fastslår, at han er meget opmærksom på sin inhabilitet i sagerne.

»I Christiansfeld-sagen er jeg faktisk ikke reelt inhabil, fordi jeg ikke har deltaget i behandlingen af støtten på hverken den ene eller den anden side; men hver gang, der er blevet sagt noget om det, har jeg orienteret bestyrelsen om min rolle og er gået uden for døren. Jeg ville ikke risikere, at en journalist ringede og kunne komme efter mig på nogen måde,« siger han.

Det er imidlertid netop sådan nogle eksempler, der giver anledning til kritik, som den der tidligere er kommet fra blandt andre professor Steen Thomsen fra CBS - Handelshøjskolen i København.

Han betegnede i sommer Realdania som en »kolos af velgørenhed« ingen har bedt om, og spurgte, hvorfor det - i modsætning til i de erhvervsdrivende fonde - i foreningerne er de samme, der styrer pengene som bruger dem - nærmest uden kontrol fra ejerne.

»Der mangler kontrol og åbenhed. Hvor er corporate governance-mekanismen? Altså den mekanisme som gør, at hvis man har en uduelig ledelse, så bliver den skiftet ud,« sagde han til Berlingske Business i juni.

I dag føler han ikke, han kan kommentere på Realdania, da fonden i mellemtiden har spurgt ham til råds omkring corporate governance for fonde af den type.

Støtte til egne projekter
Noget andet er fordelingen af støttemidlerne mellem de eksterne ansøgere og fondens egne projekter. Realdania modtager årligt mellem 500 og 600 ansøgninger om støtte udefra og udvikler selv omkring 100 projekter.

De eksterne ansøgere har dog ikke den store succes med at lokke penge ud af fonden, for hvert år bliver blot omkring 100 projekter til noget. Hverken direktøren eller formanden kan præcist sige, hvor stor en del af fondens egne projekter, der går igennem, men det er en høj andel.

»Succesraten er større for vore egne projekter, hvor vi allerede har identificeret et behov og haft kontakt til eksterne samarbejdspartnere, eksempelvis kommuner,« siger Flemming Borreskov.

De fleste afslag gives dog med baggrund i at de projekter, der foreslås udefra, ikke er bæredygtige eller ligger uden for fondens formål.