Ejendomsaktører vægrer sig ved ministers opgør med omstridt paragraf

Boligminister Kaare Dybvad (S) varsler et snarligt opgør med en omstridt paragraf i boligloven, der tillader udlejere at hæve lejen ved renovering. Ejendomsaktører frygter, at et indgreb vil presse ejendomspriserne ned og efterlade milliardstor regning hos skatteyderne.

Boligminister Kaare Dybvad (S) vil sætte især de store udenlandske ejendomsselskabers indtog på det danske boligmarked under lup. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix Mads Claus Rasmussen

Boligreguleringsloven har flere end 70 paragraffer, men få har været genstand for mere opmærksomhed ens dens paragraf 5. Mere præcist: Paragraf 5, stk. 2.

Paragraf 5, stk. 2 tillader udlejere at hæve lejen mod »en gennemgribende« renovering af boligen, og mens det kan lyde uskyldigt nok, har paragraffen i de senere år udgjort stridspunktet i en ideologisk kamp, og torsdag varslede den nyslåede boligminister Kaare Dybvad (S) et snarligt opgør med paragraffen i Dagbladet Information.