Efter 42 år med underskud: Frankrig risikerer at blive sendt bagerst i feltet

Trods en lurende gældskrise er det usandsynligt, at de franske politikere vil tage skeen i den anden hånd og for alvor gennemføre nødvendige økonomiske reformer efter søndagens valg. Frankrig risikerer derfor at hænge bagest i feltet blandt de europæiske økonomier, vurderer økonomer.

Arkivfoto fra den franske præsidentvalgkamp 2017. Fold sammen
Læs mere
Foto: JEAN-SEBASTIEN EVRARD

Søndag bliver det afgjort, hvilke kandidater der er videre til sidste valgrunde i kampen om at blive Frankrigs næste præsident. Og selv om flere brikker endnu mangler at falde på plads, er det sikkert og vist, at Frankrigs kommende præsident står over for enorme økonomiske udfordringer.

For trods Frankrigs kroniske underskud på de offentlige finanser hvert eneste år siden 1975 og et skrigende behov for politiske reformer, er der ikke meget håb for, at en kommende præsident vil gennemføre de nødvendige, men folkeligt upopulære reformer, lyder det fra økonomer.

Heller ikke selv om Frankrig gang på gang har fået udsættelse af EU for, hvornår underskuddet skal være bragt ned under de tilladte tre procent. Læg dertil, at den franske arbejdsløshed har bidt sig fast omkring 10 procent og ikke som i resten af eurozonen har oplevet et markant fald i de seneste år.

»Blandt internationale økonomiske organisationer er der bred enighed om, at Frankrig har brug for økonomiske reformer for at bryde ud af lavvækstfælden. Men det er en svær pille at sluge for franskmændene, og historisk har politikerne det med at trække følehornene til sig igen. Derfor er jeg er ikke optimistisk på Frankrigs vegne, for at en kommende præsident for alvor tager skeen i den anden hånd,« siger Jacob Graven, cheføkonom i Sydbank.

Manglen på reformer i Frankrig samt et beskedent pres fra investorer står i skærende kontrast til blandt andet Portugal og Spanien, der som følge af gældskrisen fik kniven for struben af investorerne. Portugiserne og spanierne har været gennem hårde økonomiske reformer for at undgå at blive ramt af en gældspiral som Grækenland, og det har i de seneste år løftet den økonomiske vækst i Portugal og Spanien.

»Hvis det ikke lykkes at få gennemført økonomiske reformer efter det franske valg, er der overhængende risiko for, at Frankrig i stigende grad vil komme til at hænge bagerst i feltet blandt de europæiske økonomier i de kommende år,« siger Jacob Graven.

Cheføkonom i Dansk Erhverv, Steen Bocian, er enig i, at Frankrig risikerer at blive hægtet af på den økonomiske front. Det skyldes, at der ikke er større reformer på bedding efter valget uanset kandidat, påpeger han.

»Prognoserne for fransk økonomi tegner også et billede af en økonomi, som har svært ved at løfte sig, og som har haltet efter Europa som gennemsnit længe,« siger Steen Bocian.

Han henviser til, at væksten i Frankrig var på 1,2 procent i 2016, mens væksten i euroområdet lå på 1,7 procent samme år.

»Det er dog ikke helt utænkeligt, at der kan blive gennemført nogle fornuftige initiativer, hvis en af de mere midtersøgende kandidater vinder præsidentvalget. Men man skal huske, at parlamentet bestemt ikke altid er en medspiller i forhold til præsidenten. Så noget, der ligner status quo, er ikke et dårligt bud,« siger Steen Bocian.