ECB ser allerede tegn på fremgang

Den Europæiske Centralbank (ECB) venter at dens lempelige pengepolitik så småt begyndet at virke. Samtidig advarer den britiske centralbankchef mod at skabe for store forventninger.

Direktionsmedlem og cheføkonom Peter Praet, her på vej til møde med den franske præsident, kan allerede nu se tegn på, at ECBs tiltag er begyndt at virke. Foto: Jacques Demarthon/AFP Fold sammen
Læs mere

De tiltag, som Den Europæiske Centralbank (ECB) er i gang med at sætte i søen for at puste mere liv i væksten og inflationen i den 19 eurolande, viser allerede tegn på at virke.

Det vurderer ECB-medlem af direktionen, cheføkonom Peter Praet, i hvert fald. Han siger, at ECBs har brugt »magtfulde midler« for at øge inflationen, og at »der er opmuntrende tegn på, at det begynder at virke,« eftersom udlånet fra den finansielle sektor ikke længere falder helt så meget som før.

ECBs præsident, Mario Draghi, annoncerede i sidste uge et program for opkøb af obligationer på 1.140 milliarder euro mindst frem til og med september 2016.

Trods dette venter de fleste, at priserne i eurolandene vil fortsætte med at falde et stykke tid endnu. Men udlånet fra bankerne til husholdninger faldt i december »kun« med 0,6 procent. Det er en mindre nedgang end det fald på 0,9 procent, som blev set i november. Også mængden af penge som er i omløb, og som måles på det særlige M3-tal, steg med 3,6 procent i december, hvilket var den største stigning i mere end to år, fremhæver Peter Praet.

Nye tal for den økonomiske stemning i eurolandene steg også lidt i januar for første gang i tre måneder, og på det sidste er der også kommet tal fra Spanien, som viser fremgang i forbruget for første gang i næsten 11 år.

»De 19 eurolande vil sandsynligvis opleve faldende priser det meste af i år, men inflationen vil tage til igen fra og med tredje kvartal,« sagde Peter Praet i en tale i Luxembourg i går.

Lav inflation længe

ECB har i sin seneste prognose skønnet, at inflationen i hele 2015 bliver på 0,7 procent i eurolandene, men Mario Draghi har sagt, at det tal ikke tager højde for den seneste tids store prisfald på olie.

Den britiske nationalbankdirektør, Mark Carney, advarede i en anden tale i Dublin mod at skabe for store forventninger til, hvad ECBs program for opkøb af obligationer kan udrette.

Han mener ikke, at den pengepolitiske stimulanspakke er nok til at redde Europa ud af den aktuelle suppedas med lav vækst og en tårnhøj arbejdsløshed på omkring 11,5 procent af arbejdsstyrken.

»ECB alene kan ikke alene fjerne risikoen for en længere periode med stagnation i eurolandene. De enkelte lande må selv gøre mere ved at lempe finanspolitikken og blive mere integreret. Hvis de 19 eurolande havde været ét land, så kunne der føres en betydeligt mere lempelig finanspolitik. Men der er også behov for yderligere reformer i mange lande,« sagde Mark Carney,.

Den britiske nationalbankdirektør tilføjede i Dublin, at det eksisterende euro­samarbejde endnu ikke er fuldt udbygget og godt nok.

»De europæiske ledere ser endnu ikke, at en fælles pengepolitik også kræver en mere fælles finanspolitik. Den slags afvisninger har omkostninger,« udtalte han.

Mario Draghi har også efterlyst en mere sammentømmeret økonomisk union, som skulle koordinere den økonomiske politik i stedet for at overlade det til de enkelte eurolande.

Mark Carney sagde også, at Stor­britannien, som for tiden har en inflation på 0,5 procent, vil opleve i et aftagende prispres i den kommende tid på grund af de faldende oliepriser.

»Inflationen kan godt blive lidt negativ i en periode,« udtalte Mark Carney og tilføjede, at stigningen i den britiske rente som følge deraf kan forventes at blive mere forsigtig og mere gradvis end tidligere antaget.

Bank of England har holdt sin korte udlånsrente fast på 0,5 procent siden februar 2009, hvilket er den laveste rente i bankens 320-årige historie.