ECB ønsker stærk aftale med Grækenland

Uret tikker hastigt frem mod en ny deadline for Grækenland, som kræver en løsning. Når man ikke til enighed, kan det tvinge grækerne ud i en statsbankerot og ud af eurosamarbejdet.

Den Europæiske Centralbanks præsident, Mario Draghi, gav udtryk for, at den aftale, der skal landes med Grækenland, skal være en langtidsholdbar af slagsen. Foto: Kai Pfaffenbach/Reuters
Læs mere
Fold sammen

Netop mens forhandlingerne om en løsning på Grækenlands gældsproblemer ser ud til at nærme sig en afgørende fase, efterlyser præsidenten for Den Europæiske Centralbank (ECB), Mario Draghi, hvad han kalder »en stærk aftale.«

Den skal hindre, at Grækenland ryger ud over den økonomiske afgrund og være stærk, »både i forhold til design og implementering.«

ECB sidder i en nøglerolle i forhold til Grækenlands fremtid i eurosamarbejdet. For hvis ECB standser långivningen til de græske banker, kan det presse den græske regering til hurtigt enten at acceptere en politisk aftale om nye lån til den græske stat fra de andre eurolande, eller forlade euroen og indføre en selvstændig græsk valuta.

Men Mario Draghi understregede onsdag, at ECB ønsker, at Grækenland forbliver i euroen og at der kommer, hvad han kaldte en stærk aftale. Det bliver næppe heller ECB, som sender Grækenland ud af euroen, fordi det først og fremmest vil være en politisk beslutning. Men Mario Draghi understreger, at man går efter en omfattende aftale.

»Den bør indeholde reformer, som frembringer vækst, er socialt ansvarlig og på samme tid skaber en makroøkonomisk ramme, der er finanspolitisk holdbar,« udtalte Mario Draghi.

Formanden for EUs finansministre, Jeroen Dijsselbloem, vurderer fortsat, at der er lang vej til en aftale, og Grækenland selv har de seneste dage truet med at stoppe betalingerne og misligholde sine lån, sådan at långiverne får store tab.

Mario Draghi vurderer, at forhandlingerne især trækker i langdrag, fordi Grækenland ikke har overholdt indgåede aftaler om reformer, ligesom flere af de ting, der er blevet diskuteret i løbet af de seneste måneder, »helt klart ikke er finanspolitisk holdbare.«

Forhandlingerne med Grækenland finder sted mellem den tidligere trojka, som består af Europa-Kommissionen, ECB og Den Internationale Valutafond (IMF), som nu kaldes for »institutionerne.«

Fredag er der en ny deadline i forhandlingerne, eftersom Grækenland her skal betale 301 millioner euro til IMF.

Mario Draghi ser også behov for, at Grækenland indfører nogle af de aftalte ting nærmest med det samme.

»Nogle elementer i de her reformer bør være, hvad der i forhandlingssprog bliver kaldt »prior action«. Det betyder, at nogle ting skal gøres så snart som muligt,« udtalte Mario Draghi onsdag.

Til gengæld lover centralbankchefen, at en endelig hjælpepakke også vil have den nødvendige finansiering til at hjælpe grækerne hele vejen gennem en økonomisk omstilling.

Mario Draghi slog også fast, at økonomien i de 19 eurolande er i bedring, men at det ikke går helt så stærkt, som ECB havde ventet. Især først på året har det været et tab af fremdrift, som Mario Draghi vurderer hænger sammen med svagere vækst især i Kina, Brasilien og andre af de såkaldte emerging markets.

Men samlet set skrider ECBs omfattende plan for opkøb af obligationer frem efter planen og vil fortsætte mindst til efteråret 2016.

Skulle der dukke et eller andet op, som svækker økonomien, er ECB klar til at overveje både designet og timingen af de aktuelle opkøb.

ECB køber obligationer op for 60 milliarder euro om måneden, hvilket har fået mange til at frygte både aktie- og boligbobler.

Mario Draghi fortalte onsdag, at ECB er fuldt opmærksom på, at de såkaldt kvantitative lempelser kan skabe bobler. Men han mente ikke, at det endnu var tilfældet, især ikke på aktiemarkedet. For endnu finder der ikke opkøb af aktier sted i stort omfang for lånte penge.

Skulle der opstå bobler på aktiemarkedet, er det heller ikke ECBs opgave at punktere dem, fastslog han.

Det må politikerne gøre, eftersom ECB først og fremmest skal forsøge at holde inflationen tæt på to procent.

ECB fastholdt også sit skøn for den økonomiske udvikling, der hedder en vækst i eurolandene i år på 1,5 procent stigende til 1,9 procent til næste år og 2,0 procent i 2017.

På det seneste er inflationen i euroområdet steget til plus 0,3 procent i maj, efter priserne faldt først på året, men der er stadig en lang vej at gå, før målet om to procent er nået, og tiden derfor er inde til at tale om, hvordan det aktuelle program for opkøb af obligationer skal stoppe og udfases, sagde Mario Draghi.