ECB hæver igen lånemulighed for græske banker

Endnu en gang har Den Europæiske Centralbank (ECB) givet det græske banker en livline.

Foto: ARIS MESSINIS. TOPSHOTS A woman walks outside the headquarters of the Bank of Greece in central Athens on June 19, 2015. The European Central Bank's decision-making governing council will hold an emergency session on June 19 to discuss a request from the Bank of Greece for an increase in liquidity to Greek banks. AFP PHOTO / ARIS MESSINIS
Læs mere
Fold sammen

Mandag er loftet på nødlåneprogrammet ELA (Emergency Liquidity Assistance, red.) blevet hævet af ECB for at sikre bankerne likviditet til de kommende 24 timer.

Det skriver Financial Times.

Beløbet blev senest hævet med 1,8 mia. euro til 85,9 mia. euro fredag, men det fremgår ikke, hvor meget beløbet er løftet mandag.

ECB skulle dog angiveligt være klar til på ny at hæve beløbet, mens den græske regering forhandler med sine kreditorer om en restrukturering af den store gældspukkel.