ECB fastholder som ventet renten

Foto: DANIEL ROLAND

 

Den Europæiske Centralbank, ECB, fastholder helt som ventet den ledende rente, refirenten, på 0,05 pct. Det oplyser ECB onsdag.


Det er på ingen måde overraskende, da samtlige økonomer adspurgt af Bloomberg News havde forventet et uændret renteniveau.


Samtidig fastholder ECB indskudsrenten på -0,20 pct., mens udlånsrenten fortsat er 0,30 pct. Også det var helt på linje med det ventede.


/ritzau/FINANS