Dyrere danskere valgt på kvaliteten

Danske leverandører til skibsindustrien er typisk dyrere end deres internationale konkurrenter, men værfterne og rederierne

er ikke blege for at vælge dem alligevel.


Skibsentusiaster ved, hvad de skal kigge efter. Det er de to små c''er med et

j imellem i vinduets højre hjørne. Findes de, har entusiasterne sikkerhed for, at skibet også fremover er værd

at begejstres over. Det samme ved en række skibsredere, der sætter de noget højere indkøbspriser over for

den vedligeholdelse, som 1200-1500 vinduer kan koste, hvis de alle tærer på samme tid. Og resultatet af det regnestykke

nyder den fynske vinduesproducent C.C. Jensen godt af, med en referenceliste fra 1996, der tæller 30 krydstogtskibe, færger,

tankere og andre større fartøjer. Det løber op i godt 20.000 vinduer hvert år for Svendborg-virksomhedens vinduesdivision,

der har 50 ansatte. En af de seneste ordrer er en totalleverance på alle udvendige glaskonstruktioner til det norske rederi OVDS''

nye krydstogtskib, M/S Finnmarken, der er i rutefart under navnet Hurtigruten. En stor ordre, som projektleder i vinduesdivisionen,

Bjarne Bondegaard Christensen, mener bygger på nordmændenes tidligere erfaringer med virksomhedens leverancer til andre

Hurtigruten-skibe.


- Vi har vældigt gode relationer til de norske rederier. Danmark er jo ikke noget billigt land at producere

vinduer i. Men selvom vi nok er dyrere, end hvad man normalt ser, så blev vi valgt på vores kvalitet og fordi vi har en

stærk udviklingsafdeling i ryggen, siger Bjarne Bondegaard Christensen om ordren på omtrent 6 mio. kr.


Til sammenligning

med det 138 m. lange norske skib, ligger ordrer til amerikanske krydstogtskibe, der kan være mere end 310 m. lange, typisk på 7-8

mio. kr.


Virksomhedens succes bygger på en særlig teknik, hvor stålet til vinduesrammen presses igennem en

form, så størrelsen og ikke mindst profilen, hvori ruden ligger, bliver absolut nøjagtig.


Det betyder, at

vinduet kun har en af de kritiske sammensvejsninger, som ellers ofte er skibsvinduers akilleshæl, fordi rusten først

springer frem her. Men Svendborg-virksomheden er ikke ene om at blive foretrukket i en tid, hvor rederierne typisk får bygget

deres skibe i Østeuropa og asiatiske lande. Mere end 10.000 kvm. specialdesignede tæpper løber overalt i Finnmarkens

gange, kabiner og offentlige arealer.


Inspirationen er 1900-tallets jugendstil, og tæppefabrikanten Dansk Wiltons designere

har overført skibsarkitektens komplicerede mønstre til fabrikkens vævemaskiner.


- Nordmændene bruger

gennemgående høj kvalitet, men selvom vi ikke er de billigste - vi er faktisk ofte de dyreste - så bliver vi valgt,

fordi vi leverer den bedste kvalitet. Vi har leveret til Hurtigrutens skibe før, så rutens rederier ved, at tæpperne

holder længe ud over garantien, siger Lars Møller, der er salgskonsulent for Dansk Wilton på skibsmarkedet i Europa.


Herning-virksomheden

har været igennem en gennemgående omlægning og effektivisering af produktionen, så medarbejderstaben er blevet

skåret ned til 55-60 ansatte. En overskuelig størrelse, når konkurrenterne oftest er store, globale virksomheder

med fabrikker over hele verden.



Netværk af producenter

Lige så synligt som tæpperne ombord på skibet

er Riisfort Marines leverancer. Stole, sofaer, borde og en lang række laminater til skibets vindueskarme og paneler er blevet

samlet i Braband. Virksomheden har ikke selv nogen produktion, men et omfattende net af underleverandører og kontakter verden

over, så Riisfort fortsat kan være konkurrencedygtig, selvom danske mandetimer ikke er det. Den seks mand store skibsafdeling

er istedet specialiseret i at finde de rette producenter og omforme arkitektens ønsker til konkrete produktionstegninger.


-Nogle

ting har vi måttet konstatere, at det ikke længere er muligt at få lavet herhjemme. Derfor er en del af træskærerarbejdet

lavet hos en lille snedker uden for Porto i Portugal, siger salgsdirektør i Riisfort Marine, Mogens Grove Nielsen, om den udfordring

det var, at skibsarkitekten havde hentet meget af sin inspiration på skibe fra starten af 1900-tallet. Derfor optager ordren

på et tociftret millionbeløb også alle kræfter og tegner sig for 30 procent af virksomhedens omsætning,

vurderer Mogens Grove Nielsen.



Til alle temperaturerDanske Novenco, der fremstiller ventilations- og klimaudstyr, har taget konsekvensen

af, at nordmændene stadig bygger skibe.


Derfor er virksomhedens ekspertise for skibsventilationsanlæg samlet hos 10

ansatte i Bergen, men Finnmarkens ventilations- og klimaanlæg er stadig produceret i Næstved. Som de tre andre virksomheder

har Novenco også leveret til andre af Hurtigrutens skibe, men ordren omfatter denne gang både produktion, montering og

vedligeholdelse og er derfor fire gange så stor - omtrent 35 mio. norske kroner.


- Skibet er lidt specielt, fordi det opererer

ved Norges kyst, hvor klimaet kan være hårdt. Men det er bygget, så det både kan klare -25 cØ grader

og fungere i tropiske farvande, hvor isafkølet vand holder temparaturen nede, fortæller Jørn Gade Olesen fra kontoret

i Bergen.