Dumpekarakter til eksportrådet

Læs mere
Fold sammen
og JENS FREDERIK LARSENDe små og mellemstore eksportvirksomheder giver Danmarks Eksportråd bundkarakter. Kun otte pct. af

virksomhederne mener, rådet kan hjælpe med at sparke dørene ind på eksportmarkederne. Dansk Folkeparti er

parat til at nedlægge eksportrådet.


De små og mellemstore virksomheder sætter deres lid til egen deltagelse

i messer i udlandet, ansættelse af eksportmedarbejdere og samarbejde med andre eksportører, når et nyt eksportmarked

skal besejres, fremgår det af Dansk Industris medlemsundersøgelse blandt mindre og mellemstore virksomheder, som netop

er offentliggjort.


Danmarks Eksportråd er tilgengæld forvist til bunden af listen sammen med danske og EU-baserede

bistandsordninger. Resulatet af undersøgelsen kommer yderst ubelejligt for Danmarks Eksportråd, der forsøger at

slippe helskinnet gennem regeringens storm mod overflødige råd og nævn.



Tre forklaringer

I Dansk Industri

mener afsætningspolitisk chef Hans Peter Slente, at der er tre vigtige forklaringer på, at de mindre eksportvirksomheder

ikke har den store tiltro til Danmarks Eksportråds evner til at nedbryde eksportbarrier.


l Eksportrådets produkter

appellerer ikke godt nok til virksomhederne. Rådet bør satse mere på lokalt ansatte, samt blive bedre til at henvise til

lokale eksperter og netværk.


l Eksportrådet har hidtil haft for stor fokus på at hjælpe virksomheder, der

ikke er på eksportmarkedet i forvejen. Men det store eksportpotentiale ligger hos de virksomheder, der allerede er i gang med

eksport.


l Eksportrådet har gjort et stort nummer ud af at gøre sit navn kendt med annoncer i medierne, men bør

satse på at deltage i netværk med virksomheder og organisationer.


- Eksportrådet kan gøre det bedre

på en række punkter. Vi ser gerne, at samarbejdet mellem eksportrådet og virksomhederne bliver bedre, siger Hans Peter

Lente, der understreger, at Danmarks Eksportråd bestemt ikke er overflødigt i Dansk Industris øjne. Rådet

bør hverken nedlægges eller have sine bevillinger beskåret.



DF: Nedlæg detDansk Folkepartis erhvervsordfører

Colette Brix er af en ganske anden opfattelse.


- For min skyld kan man godt skrotte Danmarks Eksportråd. Det er ikke tilskud

og støtte til erhvervslivet, vi har brug for. Dansk Industris undersøgelse tyder på, at eksportrådet ikke

kan levere de resultater, vi må kræver som skatteydere, siger Colette Brix.


Bestyrelsesformanden for Danmarks Eksportråd,

Kjeld Ranum, vil hverken kommentere Dansk Industris undersøgelse eller Dansk Folkepartis ønske om at nedlægge

eksportrådet.


Langt hen ad vejen har Kjeld Ranum forståelse for de problemer, Dansk Industri påpeger.


-

Vi er et råd med halvandet år på bagen, og vi har valgt at satse på, at gøre vores navn kendt, samtidig

med at vi arbejder med at blive komme med i netværk. Vi håber, den ny regering dropper den gamle regerings sparekrav til

rådet, siger Kjeld Ranum.