Dubais futuristiske palmeø vrister sig fri af kæmpegæld

I 2009 var selskabet bag den futuristiske palmeformede ø og ferieparadiset Palm Jumeirah i Dubai ved at gå konkurs. Nu indfrier selskabet sidste del af gigantgæld.

Den palmeformede ø Palm Jumeirah i Dubai. Fold sammen
Læs mere
Foto: JUMANA EL HELOUEH

Mange danskere har de senere år besøgt eller måske endda holdt ferie på et af de mange hoteller på den palmeformede ø Palm Jumeirah i Dubai.

Hvad de færreste tænker på, når de nyder de luksuriøse omgivelser med hvidt sand og blåt vand er, at selskabet bag øen var ved at gå konkurs i 2009 i kølvandet på den globale finanskrise, og tæt ved at trække emiratet Dubai med ned.

Nu er har det statsejede developerselskaber Nakheel PJSC tilbagebetalt den sidste del af gælden, et obligationslignende islamisk lån, kaldet sukuk, på knap otte mia. kr., og kan dermed se frem til at have status af gældfri inden denne uge er omme. Det skriver nyhedsbureauet Bloomberg.

https://youtu.be/mGlzeCbM-Ek

I 2009 var Nakheel ejet af Dubai World, et af Dubais tre statsejede holdingselskaber. Dubai World stod bag en stor del af det byggeri, der skød op i Dubai i årene omkring finanskrisen.

Men holdingselskabet havde opbygget en kæmpegæld på omkring 25 mia. dollar eller 165 mia. kr. og kunne ikke betale gælden tilbage som aftalt. En meget stor del af gælden skyldtes det vilde palmeø-projekt.


Emiratet Dubai måtte bede de øvrige emirater i føderationen De Arabiske Emirater om hjælp. Hovedstaden i føderationen, Aba Dhabi trådte modstræbende og lånte sammen med to af sine banker og De Arabiske Emiraters centralbank, Dubai 20 mia. dollar (godt 130 mia. kr.) for at undgå et totalt økonomisk sammenbrud.

Øen Palm Jumeirah i Dubai. Fold sammen
Læs mere
Foto: JORGE FERRARI.

Pengene blev brugt til at restrukturere Nakheel

»I dag fejrer vi afslutningen af Nakheels rekonstruktion. Det har været en udfordrende periode, og vi har formået at levere på alle vores forpligtelser forud for tidsplanen og lancere nye projekter,« sagde bestyrelsesformand for Nakheel, Rashid Lootah, på et pressemøde i Dubai mandag ifølge Bloomberg.
Helt præcist bliver Nakheel gældfri to år før planlagt. Det skyldes, at selskabet har haft succes med at skabe indtægter fra hoteller og butikker på Palm Jumeirah og andre steder i Dubai, og at der igen er kommet gang i udviklingen af den palmeformede ø.

Alt er ånder dog ikke idyl på palmeøen. Den faldende oliepris har ført til, at økonomisk afmatning og pres på boligpriserne i Dubai. Priserne er faldet med næsten 30 pct. De første syv måneder i år, skriver Bloomberg på baggrund af tal fra Dubai Land Department.

Nakheel forventer dog fortsat vækst, og har forventer at indgå byggekontrakter for et beløb svarende til omkring 15 mia. kr. i hele 2016.