DSB er en sårbar virksomhedstype

En virksomhed som DSB, der ikke er uafhængig som en privat virksomhed, er lige som f. eks. Roskilde Universitetscenter underlagt,

hvad den får på de årlige finanslove. DSB har ganske vist indtægter, men ikke indtægter, der dækker

udgifterne.


Det mener professor dr. scient. adm. Ole Jess Olsen, Roskilde Universitetscenter.


Hans kommentar er aktuel i

kølvandet på de nuværende problemer med at skaffe DSB en økonomisk rammeaftale for den videre drift.


-

DSB er en investeringstung virksomhed, der skal kunne foretage langsigtede dispositioner. Så længe DSB skal hente en

stor del af pengene på de årlige finanslove, vil politikerne have lejlighed til at blande sig.


- Derfor kan der

hele tiden opstå den situation, at DSB har følt, at den har fået tilsagn om, noget, som den alligevel ikke kan

gå i gang med, siger han.


Ole Jess Olsen siger, at der nemt opstår slagsmål, hvor politikere mener, at DSB

skal gøre et eller andet, som DSBs ledelse ikke mener er en rigtig prioritering.


Ole Jess Olsens udtalelser kommer på

basis af, at først


DSBs administrerende direktør Henrik Hassenkam har peget på, at han savner trafikminister

Sonja Mikkelsens underskrift for at kunne lån store beløb til lav rente for at gøre driften effektiv. Til det

har ministeren sagt, at hun ikke forstår DSBs klagesang. Nye tog og s-tog er bevilget af finansudvalget, og i april gav finansudvalget

en låneramme med statsgaranti på 9,4 mia. kr.

UeningFormanden for Folketingets trafikudvalg, tidligere trafikminister

Arne Melchior, CD, siger, at der ikke er vedtaget en flerårig låneramme, selv om han og andre oppositionspolitikere gentagne

gange har presset på, for at få en fire-årig aftale i orden, efter at den hidtidige fireårige aftale udløb

med udgangen af 1998.


Samme synspunkt har den tidligere konservative trafikminister Kaj Ikast, der også mener, at det skader

den langsigtede planlægning, at en flereårig rammeaftale end nu ikke er vedtaget, fordi ministeren har sagt, at hun endnu

ikke har det nødvendige materiale.


Henrik Hassenkam siger, at han ikke ønsker at blande sig i det politiske slagsmål


-

Jeg har ikke udtalt mig om en rammeaftale. Jeg har ikke brugt det ord overhovedet. Trafikministeren udtaler sig om rammeaftaler. Det

er hendes og ikke mit bord.


- Jeg har udtalt mig om trafikkontrakter, og det er noget andet end rammeaftaler. Spørgsmålene

drejer sig om vilkårene for sådanne kontrakter. Det spørgsmål er ikke sort eller hvidt, siger Henrik Hassenkam.

LangsommeligOle

Jess Olsen siger om DSB, at det kan være vanskeligt at udtale sig bastant om, at en offentlig virksomhed er begrænset

i sine muligheder for at investere.


- Den konkrete sag, som Henrik Hassenkam nævner, er det lidt svært at sige noget

præcist om, uden at sætte sig mere ind i sagen.


- For en del år siden, da jeg beskæftigede mig med DSB,

var der en lignende sag, da DSB gik i gang med elektricifiseringen.


- Den gang blev det hævdet, at DSB var meget langsommelig

med den sag, og at det havde forbindelse med de årlige finanslove. Sagen var imidlertid, at denne sag også havde noget

med DSBs interne dispositioner at gøre. De havde en betydelig investeringsramme, som de kunne disponere ret frit over.


-

Havde de selv prioriteret elektricifisertingen højt, kunne de godt have fremskyndet den, siger Ole Jess Olsen.

BeskyldningerHan

tilføjer, at i det nuværende politiske slagsmål fyger det med beskyldninger og påstande, og det gør

det vanskeligt at skille skridt fra kanel.


- DSB har fået en mere uafhængig status. Nogle virksomheder er solgt fra som

f. eks. bussektionen. Der er en bestyrelse, men så længe virksomheden henter en stor del af dens drifts- og invetseringsmidler

over finansloven, er uafhængigheden begrænset.