Drømmeaftale om bio-spion

Lille nordjysk virksomhed går sammen med italiensk helikoptergigant om at markedsføre dansk biochip, der kan sladre om biologisk krigsførsel.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Mindre end tre år efter sin start har den lille nordjyske virksomhed Thomsen Bioscience fået en af verdens kendteste våbenfabrikker til at være med til at markedsføre sit produkt:

En biochip, der trådløst kan sladre, hvis der er anvendt biologiske våben i et område.

Italienske AgustaWestland har købt rettighederne frem til 2010 at markedsføre Nørresundby-virksomhedens »sladrehank« i kreditstørrelse.

»Det er fantastisk for os. Det er meget svært for en lille virksomhed som vores at gå ud til alverdens mulige kunder indenfor militæret, og det er dyrt at ansætte dygtige sælgere, men de har et meget stærkt netværk, som kan løfte os frem,« siger Thomsen Biosciences stifter, Lars Thomsen, der ikke er bange for at løfte sit »konservative skøn« for, hvad aftalen kan være værd.

»Jeg tror, vi kan nå 100 mio. kr. i omsætning inden 2010. Det er det, vi tror, håber på og drømmer om,« siger han.

11. september
39-årige Lars Thomsen har en Ph.D. i biologi fra Københavns Universitet, og har arbejdet i Canada, Belgien og Sverige inden han, som han selv udtrykker det, »efter et kort øjeblik« hos danske Neurosearch startede for sig selv -1. september 2001. Hans idé, afprøvet via samtaler med forbindelser i først det svenske og siden det danske forsvar, var at lave en biochip med sensorer, der kan udtage prøver fra atmosfæren ned til et molekyle-niveau - og via trådløst netværk sende informationerne til rette vedkommende.

Efter begivenhederne bare elleve dage senere i USA - 11. september - var det ganske let at finde gehør i militærkredse for, at der nok kunne blive behov for sådan en dims, og efter at have færdiggjort og testet fem prototyper, mener Lars Thomsen nu, at sladrehanken er klar til produktion i løbet af efteråret, og klar til salg i løbet af højest et år.

Billig udvikling
Udviklingen har efter alle standarder været forbavsende billig.

Thomsen Bioscience har brugt omkring 12 mio. kr., på at udvikle og patentere systemet, og har endda undervejs haft forskellige indtægter på tre mio. kr.

»Det er fantastisk billigt. Jeg kender et biotechfirma, der har brugt 70 mio. kr. og lige har fået 130 mio. kr. mere, uden at de har et produkt færdigt,« siger Lars Thomsen, der dog erkender, at aftalen med AgustaWestland kommer på et godt tidspunkt.

»Vi har samarbejdet med RTX Telecom, som vi ligefrem bor hos, og de har knap 20 pct. af aktierne, mens jeg har 53 pct. og Novi Innovation resten. Vi var i knibe og skulle finde penge for at komme videre. Derfor gik vi til Erhvervs- og Boligstyrelsen, hvor vi fik en liste over virksomheder, der har modkøbsaftaler med Danmark efter salg til dansk forsvar. Jeg tror, der var omkring 25 på listen, og vi havde kontakt med de fleste, før vi nåede frem til AgustaWestland, og nåede frem til en aftale, vi synes er god. De har været virkelig imødekommende,« siger Lars Thomsen.

Penge upfront
Aftalen betyder, at AgustaWestland »upfront« betaler 1,5 mio. kr. for en eksklusiv aftale om at kunne markedsføre sladrehanken, der i forsvarssproget får navnet BWAC (Biological Warfare Agent deteCtion system), globalt frem til 2010.

»Vores biochip er lavet til brug over for en hændelse, som der heldigvis er lille sandsynlighed for nogensinde indtræffer, men vi er ikke i tvivl om, at den vil være meget effektiv til formålet,« siger Lars Thomsen, der godt er klar over, at kolleger verden over arbejder på at udvikle lignende systemer, hvis en biologisk krig skulle bryde ud et eller andet sted i verden, men han ser allerede en helt anden og måske endnu større fremtidig forretningsmæssig mulighed i sin biochip:

»Metoden kan også bruges til at afsløre, om der er udbrudt SARS, tuberkulose, mund- og klovsyge eller lignende i et område,« siger han.

Lars Thomsen vil ikke give prognoser for, hvad hans sladrehank kan betyde beskæftigelsesmæssigt.

»Det er svært at sige, men det er helt sikkert noget, der godt kan produceres i Nordjylland, hvor vi lige har mistet flere store arbejdspladser, og vi arbejder f.eks. allerede tæt sammen med RTX, som i øjeblikket i forskellige perioder stiller medarbejdere til rådighed for os efter regning,« siger Lars Thomsen.