Drama og magtopgør i milliardkoncern: Fejer Trygs herreløse milliarder noget ind under gulvtæppet?

Mads Lebech fik kun fire måneder som topchef for en af landets største pengetanke, Tryghedsgruppen. Spørgsmålet er, hvem der skal være mest ked at dette brud. Lebech eller de »herreløse milliarder« i Tryg-familien?

Byline foto billede 2018 Bylinefoto Jens Christian Hansen Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Umiddelbart en bet for Mads Lebech, men dykker man lidt længere ned i den sag en endnu større bet for det bagland i Tryg-familien, som alt for ofte præges af kaos, indspisthed, magtkampe og dårlig ledelse.

Et godt gæt er, at Mads Lebech ved sin ankomst i januar 2019 har sat fokus på nogle af de ømme tæer i TryghedsGruppen; omkostninger, afkast på investeringer, organisation og ledelse samt governance i øvrigt. Kun for at blive mødt af modstand internt i huset, hvorefter Mads Lebech har taget sit gode tøj og er gået sin vej.

Det er vigtigt – og afgørende her at bemærke – at Tryghedsgruppen har skiftet formand i foråret 2019, altså efter Mads Lebechs tiltrædelse. Mads Lebech blev ansat af den daværende formand i Tryghedsgruppen, Jesper Hjulmand, som til daglig er chef i den rige energikoncern SEAS. Kemien mellem de to spillede.

»Tryg-familien præges alt for ofte om kaos, indspisthed, magtkampe og dårlig ledelse.«


Men i marts 2019, altså for blot seks uger siden, overtog Ida Sofie Jensen formandsposten, og dermed forduftede også kemien mellem direktør og formand. I den situation er Mads Lebech professionel nok til at vide, at han må gå.

Ida Sofie Jensen har i 15 år været direktør i Lif, lobbyist for lægemiddelindustrien i Danmark.

Præcis hvad, der har ændret Mads Lebech fra at være en ønskedirektør til det modsatte på så kort tid, svæver endnu i det uvisse. Med det handler om uenighed om syn på ledelsen af TryghedsGruppen fremadrettet. »Vi er i enighed nået frem til den konklusion, at vi ikke deler samme opfattelse af dette,« lyder det diffuse argument fra Ida Sofie Jensen i pressemeddelsen. Hm, gad vide, hvad det dækker over?

Mens Mads Lebech i samme meddelelse har denne konstatering: »Jeg har været i gamet længe nok til at vide, at holdninger og synspunkter ind i mellem kan være så forskellige, at man må stoppe samarbejdet.« Så forskellige!

Der står ikke noget om uenighed i strategien, men altså om strid i ledelsessynet. En ting er, at kemien mellem formand og direktør ikke har været til stede, men derudover spiller også andre i TryghedsGruppens ledelse en væsentlig rolle i det magtopgør, bl.a. direktør i TrygFonden, Gurli Martinussen. Men alligevel overraskende at ledelsessynet i bestyrelsen er skiftet 180 grader på blot seks uger.

TryghedsGruppen har igennem årene været igennem til tider bitre opgør. Mest kendt for oprøret anført af tidligere bankdirektør Jørn Astrup Hansen. Det oprør førte en række dramatiske ændringer med sig i hele TryghedsGruppens struktur.

TryghedsGruppen er en af landets største pengetanke med en formue på knap 40 mia. kr. Der uddeles i 2019 600 mio. kr. til velgørende formål fra TrygFonden og tilbagebetales næsten en mia. kr. til de omkring en millioner medlemmer, som er kunder i Tryg Forsikring.

Altså umiddelbart en koncern, som kører glimrende. Piller man imidlertid guldfuglen Tryg Forsikring ud af den ligning, blotlægges resterne i TryghedsGruppen, som igennem årene absolut ikke har været guldrandede forretninger. Det er rigtig svært at få øje på succeserne.

Formandsposten i TryghedsGruppen samt andre poster i Tryg-systemet kaster næsten to mio. kr. af sig i samlede honorarer og er dermed en af de bedst lønnede i dansk erhvervsliv.

TryghedsGruppen bryster sig af at være en åben koncern. Dog ikke mere åben, end at et dramatisk skifte i ledelssessynet bliver fejet ind under gulvtæppet.

Jens Chr. Hansen er Berlingskes erhvervskommentator

»Åbenheden i TryghedsGruppen række ikke til åbenhed om ledelsessyn«