Drama i skattely: Direktør skudt i bankens kælder

Politiet jagter en tidligere fondsbestyrer fra Liechtenstein, som har skudt bankdirektør Jürgen Frick, fra banken, som bærer hans navn.

Gerningsmanden fulgte efter bankdirektør Jürgen Frick, da han ankom til parkeringskælderen under banken mandag morgen. Fold sammen
Læs mere
Foto: ARNO BALZARINI
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det var som taget ud af en film, da den 48-årige bankdirektør Jürgen Frick mandag morgen blev skudt i Bank Fricks parkeringskælder.

Gerningsmanden var Jürgen Hermann, tidligere fondsbestyrer for den kollapsede investeringsfond Hermann Finance AGmvK, som har forsøgt at holde forskellige institutioner og personer i Liechtenstein og Schweiz ansvarlige for nedturen.



Jürgen Hermann er nu eftersøgt og har muligvis taget sit eget liv. Det skriver Bank Frick i en række meddelelser om den tragiske hændelse på sin hjemmeside.

Bank Frick var blandt de institutioner, som Jürgen Hermann beskyldte for sin egen finansielle deroute, og indtil det sidste truede han med at ville skade bankens omdømme og »skabe så mange problemer for den, som muligt.«

Jürgen Hermann kunne se frem til at blive retsforfulgt for trusler, tvang og alvorlig afpresning.




I stedet lagde han sig på lur uden for indgangen til Bank Fricks p-kælder og fulgte efter Jürgen Frick til fods, da han ankom mandag den syvende. Han skød direktøren inde i parkeringsanlægget og flygtede med bil til Ruggell cirka 20 kilometer fra gerningsstedet.

Her fandt politiet bilen ved middagstid samme dag. Det oplyser, at der er tegn på, at den efterlyste har taget sit eget liv, men der er ikke fundet noget lig.

Allerede i 2010 afviste den højeste instans i Liechtensteins retssystem Jürgen Hermanns anklager.

Jürgen Frick efterlader sig kone og og tre børn.