Draghis powershopping har givet resultater

Virker det så, QE? Er det noget for Europa? I USA har man haft stor gavn af den såkaldte »quantitative easing«, hvor centralbanken åbner for kassen og opkøber obligationer for at få de reelle renter i samfundet ned.

Mario Draghi Fold sammen
Læs mere
Foto: BORIS ROESSLER

Efter at have tænkt sig rigtig godt om begyndte Den Europæiske Centralbank på noget lignende for en måned siden, og hvordan er det så gået? Det har i hvert fald haft en virkning, en meget kraftig virkning endda.

ECBs første opkøb fandt sted 9. marts, men finansmarkedet havde længe regnet med, at QE ville komme, og programmet blev offentliggjort allerede 22. januar. Så en fair bedømmelse af virkningen kræver, at man ser på udviklingen siden nytår.

 

Under det europæiske ECB-program vil ECB hver måned opkøbe for i alt 60 milliarder euro obligationer af forskellig slags, og det vil løbe i hvert fald til og med september næste år. Dermed vil der altså mindst blive opkøbt for 1,1 billion euro, eller omkring 8,5 billioner danske kroner.

Den første virkning er på valutakursen. Euroen har siden nytår oplevet sin svageste periode over for den amerikanske dollar nogensinde; den fælleseuropæiske valuta har foreløbig tabt 12,5 procent af sin værdi over for dollaren og nærmer sig pari.

Den svækkede euro er naturligvis godt nyt for eksportører, og for alle andre, for den vækstimpuls, som øget eksport vil give, kommer til at gavne hele euroområdet plus Danmark, der jo som det eneste af de øvrige EU-lande holder fastkurs over for euroen. Og aktiebørserne har fanget budskabet. Siden nytår er kurserne hoppet i vejret af glæde over det meste af kontinentet. DAX-indekset i Frankfurt er steget med 25 procent, CAC40-indekset i Paris med 23 procent.

De kriseramte periferilande er også med. Den mest beskedne stigning er på det spanske aktiemarked, som er steget 15 procent siden, mens markedet i Milano er blevet 26 procent mere værd, og de portugisiske aktier er steget hele 31 procent – alt sammen siden nytår, og alt sammen målt på markedernes ledende aktieindeks.

Danmark er i den sammenhæng nærmest en del af periferien, for OMX20 CAP-indekset har lagt 28 procent til sin værdi.

 

Er det så alt sammen ECBs fortjeneste? Det kan være svært at bevise, for så skal man skille det kolde fra det varme vand, og i øvrigt spille filmen baglæns. Men i London, som på ingen måde er med i eurozonen, er aktierne kun steget otte procent siden nytår. Det er ikke et bevis, men dog et tegn.

Selv inflationen i euroområdet begynder at trække lidt op – omend kun lidt. I marts steg den fra minus 0,3 til minus 0,1 procent. Vi er stadig i det negative område, og man kunne vente en større påvirkning fra den svagere euro, men det går dog opad.

 

De forbedrede udsigter for økonomien gør også, at finansmarkedet har fået mere lyst til at låne staterne penge. Renterne på statsobligationer er historisk lave i øjeblikket, over hele euroområdet.

Portugal skal betale 1,7 procent for at låne på tiårige obligationer, og det er en rentesats, som Tyskland for ikke så længe siden ville have været helt tilfreds med at skulle betale. Spanien og Italien betaler en tiårig rente på knap 1,3 procent, og Frankrig, hvis svage økonomi ellers har fået megen dårlig presse, betaler 0,4 procent. For Danmark er renten 0,2 procent, og i Tyskland 0,13 procent – altså nærmest ingenting. Staternes lånerenter var i forvejen meget lave ved nytår, men de er alle steder faldet yderligere, efter at ECBs opkøbsplaner blev kendt.

 

Er der slanger i paradiset? Det er der. Lave renter og stor pengerigelighed er standardopskriften på aktivbobler, og det er ikke kun det københavnske ejerlejlighedsmarked, der bobler lidt rigeligt. Det tyske medlem af ECBs direktion, Sabine Lautenschläger, advarede forleden i bladet Wirtschaftwoche temmelig klart mod netop dette.

Hendes konklusion var, at lempelig pengepolitik nok kan sætte vækst i gang, men den kan ikke drive den fremad; det skal den generelle økonomiske politik, altså deregulering, arbejdsmarkedsreformer og så videre.

»Ved lave renter stiger faren for en for risikabel investeringsadfærd, og der kan let opstå overophedning eller prisbobler i andre formueklasser«, sagde Lautenschläger – altså andre formueklasser end de obligationer, ECB køber op af.

Og dem kan man i øvrigt snart løbe tør for. Med de nyudstedelser, der er planlagt, kan ECB ved årets slutning komme til at mangle både tyske, hollandske, finske, franske, østrigske, irske og portugisiske obligationer – blandt andet fordi ECB har en regel om, at man ikke vil købe papirer med en forretning, som er lavere end ECBs egen indskudrente på 0,2 procent. Og dem bliver der færre af, når selve opkøbsprogrammet driver renterne ned. Det er vel en overdrivelse at tale om, at QE-programmet kan blive kvalt i sin egen succes, men man har allerede nu fået presset renterne ned på et niveau, man ikke helt havde forestillet sig muligt.