Draghi gentager rente-mantra trods økonomisk bedring

Den Europæiske Centralbank, ECB, har fortsat tænkt sig at fastholde sin styrende rente på det nuværende niveau på 0,50 pct. eller lavere i en »længere periode«.

ECB-chef Mario Draghi talte pænt om økonomien men fastholder behovet for en lav rente i lang tid fremover. Fold sammen
Læs mere
Foto: PHILIPPE WOJAZER
Det afslørede chefen for ECB, Mario Draghi, i forbindelse med pressemødet i kølvandet på omsdagens rentemeddelelse, hvor renten blev fastholdt på 0,50 pct.

Og fastholdelsen af meget lave renteniveauer kommer på trods af en gradvis forbedring af økonomien i euroområdet og Europa som helhed gennem den seneste periode.

På trods af en understregning af, at der fortsat er en række risici i euroområdet og Europas økonomi, var retorikken nemlig overvejende positiv fra Mario Draghi i forbindelse med pressemødet.

- Efter seks kvartaler med økonomisk tilbagegang i træk, steg bruttonationalproduktet i euroområdet med 0,3 pct. i andet kvartal. Særligt serviceindikatorerne er også forbedret frem til september, og det understøtter vores formodning om en gradvis forbedring af økonomien, sagde Mario Draghi og fortsatte:

- Bedringen på de finansielle markeder siden sidste sommer ser ud til efterhånden også at sætte sig i den rigtige økonomi.