DR har sikkert intet lært af kryolitfadæsen – måske en dokumentar om DRs omsætning de seneste 100 år kan hjælpe

Her er de tre ting, som Danmarks Radio burde lære af fadæsen med »Grønlands hvide guld«, og fem spidse bud på DR-dokumentarer, som aldrig må se sagens lys.

DRs nyhedsdirektør Sandy French. Agnete Schlichtkrull og DR

Midt i den berettigede storm på Danmarks Radios dokumentar »Grønlands hvide guld« er det trods alt værd at stoppe op, når DR trods alt anerkender kritik. Det har statsmediet aldrig været så gode til.

Og det er heller ikke lydhørhed, som har præget DRs eller dokumentaristernes reaktion på den sønderlemmende kritik af at kaste uvederhæftige tal for Danmarks økonomiske gevinst af kryolitudvindingen mellem 1854 og 1990 ind i den grønlandske valgkamp.