DR-ansatte kræver økonomisk redegørelse

I går informerede DR Nyhederne sine medarbejdere om, at redaktionen arver et underskud på 17 mio. kr. efter flytningen til den nye DR-by i 2006. De journalistiske medarbejdere på DR Nyhederne kvitterer ved at opfordre til uvildig, ekstern granskning af regnskaberne for afdelingen

Opførelsen af den nye DR-by i Ørestaden på Amager har overskredet budgettet så voldsomt, at DR Nyhederne skal spænde livremmen yderligere ind. Medarbejderne frygter, at de bliver dårligere rustet til at tage kampen op med TV 2s radiokanal. <br>Foto: Scanpix Fold sammen
Læs mere
I går blev medarbejderne på DR Nyhederne mødt med endnu et sparekrav på 17 mio. kr., udover de 35 mio. ledelsen allerede havde varslet for hele huset over de næste to år.

2006 var nemlig et overordentligt dyrt år for DR-mastodonten. Ikke alene løb budgetterne afsat til det nye byggeri løbsk og resulterede i Danmarks mest omdiskuterede koncertsal.

Ydermere har flytningen fra den gamle DR-by ud til den nye kostet flere penge end forventet. Helt konkret har der været gennemført prøveproduktioner i et større omfang, end man havde regnet med, ligesom der har været behov for mere uddannelse af medarbejderne i brugen af den nye teknik, lød forklaringen.

Men den begrundelse overbeviser ikke medarbejderne, forklarer TV-avisens tillidsmand Jørgen Laurvig.

»De kolleger, jeg har talt med, er meget oprørte og rystede. De føler ikke, at de får ordentlig forklaring på deres meget konkrete spørgsmål til, hvorfor man har arvet en gæld på 17 mio. kr. Derfor opfordrer vi til en uvildig, ekstern undersøgelse, så vi kan få genoprettet tilliden.«

Det siger Jørgen Laurvig om det største underskud DR-nyhederne har oplevet til dags dato. Et underskud som langt overstiger det hidtil største på 6,5 mio. kr., som tidligere nyhedschef Lisbeth Knudsen kaldte »meget kritisk«.

Radioavisen taber

DR-nyhederne har fået tilført 30 mio. kr. i budgetterne for 2007. Men de fleste af de penge er allerede øremærket til nye TV-produktioner som programmet »Taskforce« og er reelt kun 13 mio. kr. værd nu, forklarer Jørgen Laurvig videre. Han peger sammen med tillidsmand for Radioavisen, Ole Lorenzen, på, at DRs grønthøstermetode går hårdest ud over Radioavisen.

»På radioavisen får vi ikke flere penge og skal alligevel spare en masse. Oveni er vi flyttet ud i DR-byen, som er et sandt ragnarok at arbejde i. Dertil kommer, at vi igennem årene er blevet presset til at lave mere. Det er ikke særligt sjovt at lave radioavis for tiden. Arbejdsglæden er meget lille,« erkender Ole Lorenzen, der også frygter for kvaliteten af journalisternes bestræbelser.

»Når vi i forvejen har mange tekniske problemer, kan man godt bekymre sig om, at radioavisens kvalitet bliver ringere med disse besparelser, Med den øgede konkurrence fra TV 2s nye radiokanal er det ikke smart, at man tærer på de kræfter, der skal tage kampen op mod den nye konkurrence, vi får for TV 2s radiokanal,« forklarer Ole Lorenzen og medgiver, at det bliver svært at opfylde Plummers profeti om ikke at lade besparelserne på ud over DRs programmer.

Svækket ledelse

Lars Vesterløkke, programdirektør i DR, beklager de øgede omkostninger i forbindelse med flytningen og er ked af mistilliden fra medarbejderne. Han afviser dog samtidig den eksterne undersøgelse, som der lægges op til.

»Det er aldrig rart, at ens egne medarbejdere udtrykker mistillid til ledelsen. Og det håber jeg, at vi kan finde ud af. Vi ville da gerne have gjort det bedre, end vi har gjort. Nu er vi i gang med at gennemgå, hvordan programproduktionen kan forbedres, og vi kommer ikke til at iværksætte en ekstern undersøgelse, som medarbejderne beder om,« siger Lars Vesterløkke.

Han henviser endvidere til, at DR Nyhederne har fået tilført de føromtalte 30 mio. kr., og lover ligesom sidste gang, en sparerunde blev lanceret, at det ikke vil gå ud over programproduktionen.

Frustration

At Lars Vesterløkke kan blive ved med at overbevise sine ansatte om, at besparelsen ikke påvirker kvaliteten af programproduktionen, forventer ledelsesekspert fra Handelshøjskolen i Århus, Anders Drejer, ikke. Han mener, at medarbejderudtalelsen er udtryk for stor frustration blandt DRs ansatte, som er kede af deres stolte arbejdsplads' blakkede ry.

»Det er en frustration over, at der er mangel på information, og at deres organisation ikke tager sig godt ud i medierne. Og lige nu koger frustrationerne over. Det er dråben, der får bægeret til at flyde over,« siger Anders Drejer, som også varsler nye tider for generaldirektør Kenneth Plummer i denne sag:

»DR er midt i en forandringsproces med en ny ledelse, og Kenneth Plummer skal i gang med kriseledelse. Han skal ud og lytte til medarbejderne og love, at han finder en løsning. For der er uanset hvad en lang frustrationsperiode foran medarbejderne på grund af besparelserne.«