I forvejen har DONG en licens i Baffin Bugten ved Grønlands vestkyst. I første omgang vil DONG bruge den nye licens til i løbet af de første fem år af den 16-årige licensperiode at indsamle data, tolke dem og få en bedre og bedre forståelse af geologien i hele det Nordatlantiske område. Det siger Jan Terje Edvardsen, efterforskningsdirektør i DONG Energy.
Undergrunden ud for Nordøstgrønlands kyst har mange af de samme geologiske egenskaber, som findes i områder i både Norskehavet og Barentshavet ud for Norge. DONG har licenser i begge steder, siger han. Desuden vil konsortiet lave studier af miljø og is ved Nordøstgrønland i samarbejde med de grønlandske myndigheder.
»Ved at være aktive på begge sider af det Nordatlantiske bassin bliver vi bedre til at finde regionens attraktive efterforskningsmål. Der kommer tidligst prøveboringer i Grønlandshavet om 12 til 15 år,« siger Jan Terje Edvardsen.