DONG-chef fortryder intet

Fusionen mellem Elsam og DONG er rigtig, derfor ville Anders Eldrup gøre det hele om igen, hvis han fik chancen. Også selv om han med fusionen må finde sig i at rykke et trin ned i hierarkiet.

Selv om Anders Eldrup om nogen har været drivkraften, der har kæmpet for at samle den danske energisektor i et stærkt dansk selskab, så faldt ledelseskabalen ikke ud til hans fordel.

I stedet blev det Elsams Peter Høstgaard-Jensen, der får det ærefulde hverv som topchef, hvis altså fusionen mellem Elsam og DONG ellers bliver sparket helt i mål. Men selv om Anders Eldrup noget uvant nu skal lære at spille andenviolin, fortryder han intet.

»Selv hvis det havde stået klart for mig fra starten, at det ville ende sådan her, så ville jeg have startet processen alligevel. For mig har det altid været let at ryste kritik af, hvis det projekt, jeg er i gang med, er fornuftigt. På samme måde her. Jeg har ment, det var rigtigt at forsøge at samle den danske energisektor, så man fortsat kan bibeholde et dansk islæt i sektoren. Derfor har jeg kastet mig ud i det. Om det så fører til, at jeg ender som administrerende eller viceadministrerende direktør, det kan man have synspunkter på som privatperson, men for mig er det ikke noget, som på noget tidspunkt kunne få indflydelse på, om jeg ville starte processen eller ej,« siger Anders Eldrup.

Sidder du alligevel ikke med en følelse af, at det ikke rigtigt er blevet anerkendt, at det i stort omfang var dig, som på et tidligt tidspunkt så perspektiverne i et stærkt dansk energiselskab?

»Selvfølgelig ville jeg da hellere have været chef end næstkommanderende. Det siger sig selv. Som topchef ville jeg have flere muligheder for at påvirke det, der skal ske de kommende år. Det er jo først, når fusionen er vedtaget, at man skal hente succesen hjem. Der er masser, der skal gøres med at integrere de to virksomheder og få sat nye mål. Jeg ville da have haft større muligheder for at præge den proces som administrerende direktør, men nu må jeg bruge den indflydelse, jeg får,« siger Anders Eldrup.

Samfundsmæssige interesser
At du ikke bliver topchef i det ny selskab, bliver af Christiansborg-kilder set som udtryk for, at du ikke har haft de rigtige venner. Socialdemokraternes ordfører på sagen var Svend Auken, som du angiveligt ikke har det bedste forhold til?

»Auken og jeg har kendt hinanden i 25 år. Der har været gange, hvor vi har redet på hver sin hest, og andre gange, hvor vi har villet det samme. Helt grundlæggende synes jeg, at det er overraskende glædeligt, at et så massivt flertal i Folketinget har sluttet op om visionen om at skabe et stort dansk energiselskab. For kun to år siden havde det været utænkeligt. Undervejs stod det klart, at visionen kunne realiseres og kabalen kunne gå op, hvis Peter Høstgaard-Jensen blev administrerende direktør. Hvis jeg var i politikernes sko, ville jeg formentlig have ment det samme som det politiske flertal. Når man holder samfundsmæssige interesser op, så er en enkeltpersons private ambitioner ikke til at øjne på den anden vægtskål. Og sådan skal det være,« siger DONG-direktøren.

Da det går op for dig, at du ikke bliver topchef, hvad går du så hjem og siger til din kone?

»Det er en proces, hvor der står noget i aviserne, og så hører jeg noget andre steder fra. Man kan ikke entydigt sætte en streg for, hvornår beslutningen tages. Selvfølgelig er det noget, vi diskuterer derhjemme, men jeg ser det altså ikke som døden for mig ikke at være allerøverst. Jeg tror fortsat på, at der er mange spændende opgaver for mig. Hvis jeg bare får en god bane og nogle spændende opgaver. Det er det, jeg holder mig kørende på,« siger Anders Eldrup.

Har du aldrig overvejet at gå ind i konsulentbranchen? Du ville formentlig kunne tjene godt og arbejde mindre?

»Man kan ikke tænde mig på, om jeg tjener det ene eller det andet. Man kan tænde mig på et spændende job. Jeg tror ikke, at konsulentbranchen er min boldgade. Jeg synes, at jeg havde en mission, da jeg var i Finansministeriet, og jeg har haft en mission, mens jeg har været i DONG. Det er det, der tæller for mig. Og så er jeg på ingen måde nået dertil, hvor jeg helt eller delvis vil pensionere mig selv. Det er absolut ikke en plage at gå på arbejde.«