DONG beholder skindet på næsen i europæisk energimassakre

Der er krise hos flere af Europas største energiselskaber, der lider under omstillingen mod vedvarende energi. 2.640 milliarder kroner lyder prisen på, men DONG kommer på trods af knubs godt igennem.

E.On og Vattenfall har måttet indkassere tæsk på deres gasaktiviteter. Forleden tog E.On konsekvensen af en konstant faldende aktiekurs og delte selskabet op. Arkivfoto: Julian Stratenschulte/EPA Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Nytårsaften 2007 var en god dag – i hvert fald for Europas energiproducenter. I dagene op til var den samlede værdi af kontinentets største kraftværker skudt i vejret, men mens direktørernes raketter sprang på himlen og dalede mod jorden, gjorde deres selskabers aktiekurs det samme, og siden 1. januar 2008 har Europas børsnoterede energiselskaber mistet 2.640 milliarder kroner i markedsværdi. Det er sådan cirka fire gange Novo Nordisk oven på hinanden.

Ifølge Thomas Elgaard Jensen, der er international markedsdirektør for Energi Danmark, skal tyske E.On og RWE, svenske Vattenfall og deres lige ikke regne med bedring lige med det samme.

»Det bliver værre for selskaberne. Man mangler stadig at få afklaret de politiske rammer for, hvordan energisektoren skal se ud i fremtiden. Der er så store usikkerhedsmomenter, at det er svært at se, hvor den sikre indtjening skal komme fra,« siger han, men påpeger dog et sted, hvor der stadig er moneter i strømmen:

»Det er i vedvarende energi, at de sikre penge er. Hvis man skal have de langsigtede afkast, skal man ind i vedvarende.«

Der er flere grunde til, at de europæiske energiselskaber er presset så langt ud på kanten.

Først og fremmest har den vedvarende energi bragt store mængder billig, men også fluktuerende energi ind på markedet. Desuden er kul- og CO2-kvotepriserne faldet så meget, at kulkraft nu kan konkurrere med gas, der ellers var set som den hellige gral og derfor har fået store investeringer.

»Det har ramt mange, at man i en lang periode troede, at gas var løsningen på vores energiudfordringer. Hvis du skyder forkert og planlægger forkert, svider det i lang tid fremover. Det er E.On og Vattenfall, der har taget rigtig store tæsk på deres aktiviteter, et eksempel på,« siger Jens Houe Thomsen, DONG-analytiker hos Jyske Bank, der også påpeger, at DONG kom ud af gasmarkedet bedre end mange andre.

»De kom ud med skindet på næsen,« siger han.

Det gjorde en stor klump af DONGs konkurrenter dog langtfra. Forslået og med en mere end halveret aktiekurs tog E.Ons topledelse først på ugen konsekvensen af den faldende markedsværdi og delte selskabet op. Man udskiller den konventionelle elproduktion fra resten af selskabet.

Sammenblandingen af den vedvarende energi og den konventionelle betød nemlig, at investorerne ikke havde et klart investeringsobjekt. Den samme udfordring pegede Credit Suisse på i en analyse af franske GDF Suez i november. Her kom den schweiziske bank frem til, at værdien af GDF kunne være mellem fem og 40 procent højere, hvis man delte selskabet op.

Det rejser det naturlige spørgsmål, om DONG Energy kunne finde på at gøre det samme, når selskabet senest i 2018 skal børsnoteres.

Bestyrelsesformand Thomas Thune Andersen har tidligere sagt, at man vil holde mulighederne åbne, men at det i sidste ende er aktionærernes beslutning.

»Jeg er ikke sikker på, at DONG vil gøre som E.On. Men man skal aldrig sige aldrig. Det kan sagtens være, at man ser et opsplittet DONG på den ene eller den anden måde,« siger Jens Houe Thomsen.

Thomas Elgaard Jensen vil heller ikke afvise en DONG-spaltning.

»Man kunne godt forestille sig, at DONG kunne gøre det samme som E.On, men det er en politisk beslutning,« siger han.