Dom over klimapartnerskaberne: Danmark kan nå CO2-målet, men det bliver for dyrt uden drivhusafgift

Et nyt vurderingsnotat viser, at Klimarådet overordnet er positivt over for klimapartnerskabernes anbefalinger. Men der er et problem: Tilskudsordningerne er for dyre, mener rådet.

Peter Møllgaard, formand for Klimarådet, vurderer, at klimapartnerskabernes anbefalinger får Danmark til at nå 2030-målet. Men det bliver for dyrt uden afgifter, lyder det. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Klimarådet har i et nyt vurderingsnotat givet den første dom over de stort opslåede klimapartnerskaber, som tidligere kom med tæt på 1.000 sider med anbefalinger til, hvordan Danmark skal nå i mål med at reducere CO2-udledningen med 70 procent inden 2030.

Klimarådet vurderer, at anbefalingerne samlet vil få Danmark til at nå målet.

Selv om Klimarådet er overvejende positivt stemt over for anbefalingerne, så er der et stridspunkt, som endnu en gang vækker debat.

Klimarådet mener nemlig, at klimapartnerskabernes tilskudsordninger er for dyre. Og uenigheden handler om en drivhusafgift, som Klimarådet selv har anbefalet, men som stort set ikke er nævnt af klimapartnerskaberne, lyder det i notatet.

I stedet lægger partnerskaberne op til tilskudsordninger, som Klimarådet vurderer vil have store statsfinansielle konsekvenser. Her skriver Klimarådet blandt andet:

»Det flugter ikke med kommissoriet for klimapartnerskaberne, hvor der står, at anbefalingerne i udgangspunktet ikke bør have statsfinansielle konsekvenser eller øge de samlede samfundsøkonomiske omkostninger.«

Peter Møllgaard, der er formand for Klimarådet, udtaler i en pressemeddelelse:

»Tilskud betyder højere offentlige udgifter og dermed højere skatter på samfundsgavnlige aktiviteter som arbejde, opsparing og investering. Midlertidige grønne tilskud kan måske give god mening på kort sigt, når økonomien skal genoprettes, men bør snarest erstattes af en drivhusgasafgift, der stiger frem mod 2030. På den måde opnår vi en omkostningseffektiv omstilling med et bærende princip om, at forureneren betaler.«

Peter Møllgaard har uddybet til Information. Her siger han, at »partnerskaberne har ikke løst opgaven økonomisk«.

Hold fast trods coronakrise

Overordnet set mener Klimarådet, at der er en bred vifte af muligheder i anbefalingerne. Peter Møllgaard lægger vægt på, at erhvervslivet holder fast i anbefalingerne trods coronakrisen:

»Klimapartnerskaberne har afleveret nogle spændende rapporter, som kommer med en bred vifte af anbefalinger til, hvordan vi når vores 70-procentsmål i 2030. Netop bredden af ideer til reduktionsmuligheder gør målet opnåeligt. Derfor er det vigtigt, at erhvervslivet holder fast i deres anbefalinger, selvom de på kort sigt er presset af coronakrisen. Klimakrisen er langsigtet, og derfor skal vi ikke løbe fra vores ansvar nu,« lyder det fra Peter Møllgaard.

Klimarådet skriver, at der generelt er stor overensstemmelse mellem anbefalingerne og Klimarådets seneste rapport. Men der er også en del overlap, og Klimarådet gør opmærksom på, at man skal undgå at tælle reduktionsmængderne med flere gange, når arbejdet granskes af regeringen. Men målet vil formentlig stadig blive nået.

»Når Klimarådet i sin vurdering tager højde for overlappet i reduktionspotentialerne, tyder meget dog på, at partnerskaberne alligevel finder reduktioner nok til at overholde 70-procentsmålet,« lyder det.

Partnerskabernes anbefalinger får også ros for fokus på den globale udledning, til trods for at det ikke bringer Danmark tæt på det nationale mål. Men Klimarådet stiller sig dog »yderst skeptisk« over for forslaget om stigende brug af biobrændstoffer:

»Klimarådet er yderst skeptisk over for dette fokus, både fordi der ikke er nok bioressourcer i verden til at dække transportsektorens energiforbrug, og fordi det er både svært og meget dyrt at sikre reel bæredygtighed.«

DI: Bind CO2-afgift til EUs kvotepris

Hos Dansk Industri (DI) er man glade for Klimarådets blåstempling af anbefalingerne i forhold til at nå målet.

»Vi har nu uvildige eksperters ord for, at klimapartnerskaberne er gået meget seriøst til opgaven. Der er en reel vilje i dansk erhvervsliv til at begrænse belastningen på klimaet, og det er et glædeligt budskab, at vi kan nå den meget ambitiøse målsætning med de forslag, som erhvervslivet har bragt til bordet,« siger Kent Damsgaard, direktør (DI), i en pressemeddelelse.

DI foreslår, at CO2-afgiften bliver bundet til EUs kvotepris for CO2, så omkostningen bliver den samme for alle sektorer.

»Det er klart, at politikerne nu skal finde den rette balance mellem de forskellige forslag. Vi har ingen interesse i, at regningen bliver for høj for virksomhederne og borgerne. Det vil hverken være til gavn for virksomhederne, dansk økonomi eller klimaet, hvis Danmark ensidigt lægger en høj CO2-afgift på virksomhederne. Det gjaldt før coronakrisen, og det gælder mere end nogensinde nu, hvor den altafgørende opgave bliver at gøre Danmark til et foregangsland for grøn vækst,« lyder det fra Kent Damsgaard.

Det er dermed op til regeringen og resten af Christiansborg at strikke de mange anbefalinger og rapporter sammen til en konkret handlingsplan for Danmark, der om knap ti år skal have reduceret CO2-udledningen med 70 procent.