Dødbringende smog tvinger virksomheder til at indstille produktionen

Der er erklæret undtagelsestilstand i Chiles hovedstad efter en ubehagelig tørke har ramt landet. Det får nu store konsekvenser for byens erhvervsliv.

View of Santiago de Chile City covered by smog on June 21, 2015. Stations located in the west of the city, as Pudahuel and Cerro Navia, presented critical levels of pollution, after days with low environmental and despite contingency measures taken by the authorities. High levels of air pollution occur after several days with poor ventilation and despite three consecutive days under state environmental "pre-emergency", a measure that paralyzes the movement of 20% of the cars and some 700 factories. AFP PHOTO/ Yuri CORTEZ Fold sammen
Læs mere
Foto: YURI CORTEZ
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

CHILE: En af de tørreste juni måneder i Chiles historie har fået regeringen til at erklære undtagelsestilstand i landets hovedstad, Santiago.

Det betyder, at 900 virksomheder er blevet tvunget til at stoppe produktionen, og 40 procent af byens biler må holde sig fra vejene. I første omgang vil undtagelsestilstanden vare i 24 timer med mulighed for forlængelse, skriver nyhedsbureauet Reuters.

»En usædvanlig tørke og dårlig luftcirkulation i Santiago-dalen har øget forureningen af luften,« lyder det i en udtalelse fra Chiles miljøministerium, der opfordrer folk til at holde sig inden døre.

Santiago er fyldt med smog, og det kan være farligt at indånde, fordi det går ned i lungerne og ind i blodet. Det kan i nogle tilfælde føre til hjertesygdomme og andre dødelige sygdomme.

Chile er lige nu vært for de sydamerikanske mesterskaber i fodbold. Det vides endnu ikke, hvilken betydning undtagelsestilstanden får for kampene.