Disse flekslånere står til ekstraregning på 27.000 kroner pr. lånt million

Tiden med negative renter lakker mod enden for endnu et hold flekslånere. Realkreditgigant har netop offentliggjort de nye ydelser på de F3-lån, der får ny rente til sommer. Det bliver dyrt. Og der er ingen rentely for boligejerne.

For mange boligejere med flekslån venter en kold maveplasker, når de får ny rente på deres lån med virkning fra 1. juli. Dem med F3-lån har netop fået fastsat deres kommende rente ved én af denne uges rentetilpasningsauktioner. Arkivfoto: Søren Bidstrup Søren Bidstrup

Av, av. Totalkredit holder i denne uge rentetilpasningsauktioner over de lån, der skal have ny rente pr. 1. juli 2023. Tirsdag faldt hammeren over F3-lånene.

Er man blandt de omkring 4.000 af realkreditgigantens kunder med et treårigt flekslån, venter der en ordentlig ekstraregning.