Din bøf og dine tomater bliver dyrere – og det skal du måske ikke være så ked af

Inflationen banker for alvor på døren hos de danske forbrugere. Fra tre danske storproducenter er sagen klar. De stigende priser på råvarer, energi og fragt slår snart igennem på dagligvarer som hakkebøffer og tomater. Men hvor slemt er det egentlig?

Slagterigiganten Danish Crown bliver – som situationen er lige nu – nødt til at sende en regning for prisstigninger på fragt, råvarer og energi på en halv milliard kroner videre til forbrugerne. Det vil gøre ribeye og andet kød lidt dyrere. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I de kommende måneder vil prisstigninger ikke kun være forbeholdt energi, håndværkerregninger og boligpriser.

Forsyningskrise, flaskehalse, høje fragtrater, høje energipriser og stigende lønninger på grund af arbejdskraftmangel begynder så småt at brede sig til danskernes indkøbskurv, og det bliver stadig sværere at se, hvordan dansk økonomi skal undgå at komme ind i en periode med voksende inflation.

Lyt til artiklen her.

Europas største slagterivirksomhed, Danish Crown, forventer at skulle sende en ekstraregning på en halv milliard kroner videre til forbrugerne. Nordens største tomatproducent, Alfred Pedersen & Søn, har fået forhandlet sig frem til prisstigninger på danske tomater og agurker fra vinter, mens mejerigiganten Arla ønsker ikke direkte at priserne vil stige, men til gengæld ikke lægger skjul på, at selskabet oplever markant inflation i sine råvare- og transportpriser, og at det vil få en eller anden effekt.

Thomas Ahle, CFO, Danish Crown har bedt sine sælgere sørge for, at prisstigningerne på råvarer og transport i sidste ende bliver betalt af forbrugerne. Fold sammen
Læs mere
Foto: Danish Crown/PR.

»Vi ser et tiltagende pres på priserne. Det er svært at vide, hvad der sker de næste ni til tolv måneder, men i runde tal forventer vi en omkostningsstigning på råvarer og energi på en halv milliard kroner,« siger Thomas Ahle, koncernfinansdirektør hos Danish Crown, og tilføjer:

»Vores sælgeres opgave er derfor at have en dialog med kunderne og sikre, at det, vi måtte imødese af prisstigninger, i sidste ende bliver betalt ude hos forbrugerne.«

Ifølge Thomas Ahle svarer en halv milliard kroner i øgede omkostninger til, at et kilo kød bliver cirka 50 øre dyrere.

Det lyder ikke umiddelbart som en uoverstigelig prisstigning for de fleste danskere. Men kød er langt fra det eneste, der kommer til at stige på grund af forsyningskrisen. Men mange bække små lagt oveni de høje gas- og elpriser og dyre håndværkerregninger vil til sidst kunne aflæses i inflationstallene.

Arlas omkostninger stiger – kun en gruppe kan reelt betale

Hos mejerikoncernen Arla kan og vil CFO Torben Dahl Nyholm ikke udtale sig om størrelsen af eventuelt kommende prisstigninger på grund af konkurrencereglerne. Han understreger, at den økonomiske situation generelt ser langt lysere ud, end nogen havde turdet håbe på under coronanedlukningerne.

»Verdensøkonomien er kommet tilbage langt hurtigere end ventet. Men den hurtige stigning i aktivitetsniveauet i økonomierne, kombineret med at forsyningskæderne mange steder er blevet disruptet på grund af coronanedlukninger, har ført til prisstigninger på mange råvarer, emballage, transport og på naturgas og afledt heraf også el. Det er også noget, der rammer os, og vores leverandører herunder også landmændene,« siger Torben Dahl Nyholm.

Især prisstigningerne på gas og el rammer Arla, for mejeriproduktion er energitungt. Produktion af ost, smør og mælkepulver til modermælkserstatning i tredjeverdens lande kræver meget energi, mens drikkemælk er knap så energikrævende at fremstille.

»Vi skal mere end ti år tilbage i tiden for at se den tilnærmelsesvis samme stigning i råvarepriserne, og jeg mindes ikke at have set noget lignende på energipriserne. Det er noget, vi skal arbejde med,« siger Torben Dahl Nyholm.

De øgede produktionsomkostninger kan Arla ifølge Torben Dahl Nyholm generelt reelt kun hente hjem på to måder, enten ved at priserne på råvarer, som for eksempel energi, normaliserer sig igen, eller ved at sende regningen videre til forbrugerne.

I forbindelse med offentliggørelsen af Arlas halvårsregnskab i august, sagde topchef Peder Tuborgh, til Børsen:

»Helt generelt kan jeg sige, at inflationspresset er så stort, at det er uladsiggørligt, hvis ikke det sætter sig som højere priser til vores kunder.«

Men det er ikke kun hakkebøffer og muligvis ost og smør, der kommer til at stige i pris i den kommende tid. Også på grøntsagshylderne kan vi forventer dyrere varer.

Tomaterne stiger også i pris

Nordens største tomatproducent, Alfred Pedersen & Søn, er storforbruger af både el og varme til at holde gang i væksten i drivhusene. Og begge dele er blevet voldsomt meget dyrere de seneste måneder.

»Priserne er steget stort set lineært siden i vinter. Samtidig har vi måtte bruge ekstra energi i starten af sæsonen og igen i august, hvor temperaturerne var lavere end normalt. Derfor får vi et historisk svært år i år,« siger Mads Pedersen, ejer af og direktør i Alfred Pedersen & Søn.

Mads Pedersen, ejer og administrerende direktør i gartneriet Alfred Pedersen & Søn, forventer, at 2021 bliver et »historisk svært år« for virksomheden. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Inden for det seneste år er priserne ifølge Mads Pedersen og hans finansdirektør, Mads Clausen, på el fordoblet til nu omkring en krone per kilowatt-time, mens gasprisen er firdoblet til nu mere end seks kroner per kubikmeter. Samtidig er CO2-kvoteprisen på fossile brændstoffer som naturgas mere end fordoblet det seneste år til 60 euro per kvote.

»Vi har fået forhandlet nogle prisstigninger på tomater igennem med detailhandlen fra næste år. Som mange andre fødevareproducenter kører vi med årskontrakter. Det betyder, at det, der er sket i år, er sket, og der må vi selv tage tabet, men næste år kan vi hæve prisen. Men vi kommer ikke til at hente det tabte hjem,« siger Mads Pedersen ude at sætte tal på prisstigningen ude hos forbrugerne.

Spørger man virksomhederne, skal vi danskere altså til at belave os på, at dagligvarerne i indkøbskurven bliver lidt dyrere det næste års tid.

Inflationen står for døren – centralbankerne kan stoppe det

Inflationen banker med andre ord på døren i Danmark. Tallene for september er på trapperne, men i august udgjorde inflationen 1,8 procent, det højeste siden i Danmark siden 2012.

Samtidig vokser inflationen målt på årsbasis i Eurozonen. Ifølge EUs statistiske kontor, Eurostat, ventes inflationen for de 19 lande i Eurozonen at nå 3,4 procent i september mod 3,0 procent i august. I Euroområdet er målet, at inflationen skal ligger lige under to procent.

I USA ligger inflationen oppe omkring fem procent. Her er den amerikanske centralbanks mål en inflation på i gennemsnit to procent.

Den stigende inflation viser sig først og fremmest som øgede priser på boligbenyttelse, elektricitet og opvarmning. Hvis man trækker energi og ikke forarbejdede fødevarer ud af regnestykket, lander man på det, der hedder kerneinflationen. Den lå på en procent i august i år målt over 12 måneder, mod 0,9 procent i juli. Stiger fødevarepriserne, vokser kerneinflationen også.

Ifølge lektor ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet, Søren Hove Ravn, er der ikke meget, der tyder på, at den nuværende inflationstendens går væk lige med det samme. Men han mener ikke, at vi bør bekymre os voldsomt af den grund.

Bolværket mod inflation i Danmark og resten af Europa er Den Europæiske Centralbank og mere indirekte den amerikanske centralbank, Federal Reserve. Hvis de vil bremse inflationen, kan centralbankerne hæve renten, men det har de ikke gjort endnu.

»Centralbankerne i Europa og USA vil sagtens kunne gribe ind, hvis de vil. Men jeg tror, at de lige nu lader udviklingen finde sted. Deres analyser, som de blandt andet baserer på samtaler med virksomhederne, er formentlig, at det er fint nok, at inflationen stiger i et vist omfang,« siger Søren Hove Ravn.

Tomater er energislugere. Derfor er detailbutikkerne gået med til at hæve prisen til vinter. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

»Jeg tror, at centralbankerne i Europa og USA lader udviklingen finde sted, og siger, at det er fint nok lige nu. De vil sagtens kunne gribe ind, og er sikkert også i fuld gang med at planlægge, hvordan de kan gøre det, hvis det viser sig, at inflationen sætter sig på et højt niveau,« fortsætter han.

Derfor er det måske ikke så skidt endda

En lidt højere inflation vil ifølge Søren Hove Ravn give centralbankerne mulighed for at hæve renterne, og komme væk fra de meget lave renter og minusrenter.

»Centralbankerne vil  gerne have renterne op, fordi det kunne være rart at have muligheden for at sætte dem ned igen, hvis der kommer en krise. Tre procent frem for nul procent giver lidt krudt tilbage i kammeret,« forklarer Søren Hove Ravn.

»Når renten er så lav, sætter mange pengene i aktier eller bolig, og aktiekurser og boligpriser er steget kraftigt. Derfor gør det måske ikke noget, at renterne bliver lidt højere, så prisstigningerne på boliger og aktier bliver lidt mere fredelige. Hvis det bare fortsætter, kan man godt blive lidt bekymret for, om der bliver opbygget bobler.«

Så vi skal slet ikke være så kede af, at hakkebøfferne og tomaterne bliver lidt dyrere?

»Nej. Dels vil inflationen jo hen ad vejen føre til øgede lønningerne, så det udjævner sig. Ud fra en samfundsøkonomisk betragtning er lidt mere inflation en god ting, selvom det betyder, at jeg skal have flere penge op af lommen i supermarkedet – så længe centralbankerne har det under kontrol,« siger Søren Hove Ravn.

LÆS MERE