DI: Skrap prioritering af forskning

OECD roser universitetsreform men påpeger samtidig en række afgørende svagheder i det danske universitetssystem. DI er enig i kritikken, som også modtages positivt på universiteterne.

Læs mere
Fold sammen
Den danske produktion af de forskere, som i fremtiden skal være nøglepersoner i de forskningstunge virksomheder, halter afgørende efter de andre EU-lande. Danmark er næstsidst, når man ser på væksten i antallet nye ph.d.-studerende inden for ingeniørfagene og naturvidenskab i perioden 1998 til 2001, viser tal fra EU-Kommisionen.

Kun Frankrig er placeret lavere end Danmark, men det franske udgangspunkt er langt stærkere, fordi Frankrig i årevis har uddannet omkring en tredjedel flere forskere på disse områder. Forskningschef Charlotte Rønhof fra Dansk Industri (DI) ser statistikken som et skræmmende tegn på, at der stadig mangler en afgørende prioritering af den danske forskningsindsats.

»Sammen med sundhedsforskningen er det de mest afgørende forskningsområder at satse på, hvis vi skal klare os i den globale konkurrence. I dag er det ikke alene virksomhederne, men også universiteterne, som konkurrerer globalt,« siger hun.

Danmark er usynlig
Dansk Industri er torsdag vært for konferencen »Danmark i den globale videnkonkurrence«. De store, videnstunge virksomheder orienterer sig i dag globalt, når de indgår forskningskontrakter. Og det stiller nye krav til både virksomheder og universiteter. Der er behov for et opgør med universiteternes fordeling af forskningsmidler, som i dag sker mere af historiske end af rationelle årsager, mener Charlotte Rønhof.

I de senere år har de forskningsorienterede danske virksomheder købt langt mere forskning på udenlandske universiteter, end udenlandske virksomheder har købt på de danske universiteter. En afgørende forklaring er, at forskningsmidlerne ikke fordeles ud fra et strategisk sigte, mener Charlotte Rønhof.

»Danmark er fuldstændig usynlig på landkortet, og vi ser allerede nu en skærpet konkurrence fra blandt andet universiteter i Kina og Indien. Derfor er vi nødt til at prioritere langt hårdere, så man skaber nogle forskningsmiljøer med et så højt niveau, at de rager op i landskabet. Her er den nye universitetslov et godt redskab, men det er vigtigt, at bestyrelserne forstår, at prioriteringen er en opgave, som ikke kan vente,« siger hun.Også OECD peger i en evaluering af det danske universitetssystem på behovet for en skærpet prioritering. Der er ros til universitetsreformen, hvor man har fået de eksterne bestyrelse på plads, men rapporten kommer samtidig med en lang række anbefalinger. Universiteterne skal gøre mere for at åbne sig for samfundet og erhvervslivet. Der skal gøres noget ved det markant store frafald, og flere danske studerende bør tage semestre i udlandet. Samtidig peger OECD på, at der generelt skal investeres mere i forskning og højere uddannelse.

Rektor Linda Nielsen fra Københavns Universitet, der også er formand for rektorkollegiet, er tilfreds med rapporten.

»Som jeg læser rapporten, siger de: »Her går det godt, men pas på, for verden den ændrer sig.« Det er et godt signal, og mange af de konkrete anbefalinger er gode ting, som vi gerne vil arbejde med,« siger hun.

Linda Nielsen understreger, at prioriteringen ikke må blive ensidig.

»Jeg er enig i, at man skal sørge for at få kritisk masse. Men det er afgørende, at man ikke tænker for kortsigtet. Vi skal sikre grundforskningen, og vi skal sikre variationen.«