Deutsche Bank og Citigroup under pres fra myndigheder

Efter mistanke om svindel med valuta er de to storbanker Deutsche Bank og Citigroup kommet under pres fra myndighederne.

Foto: LUKE MACGREGOR

Det skriver Wall Street Journal.

Deutsche Bank har som følge heraf set sig nødsaget til at afskedige adskillige medarbejdere, blandt andre Robert Walden, der tidligere har været afhørt af FBI om kommunikation med andre valutahandlere.

Citis afdeling i London har været genstand for en grundig undersøgelse, der er iværksat af New Yorks afdeling af Federal Reserve og det amerikanske kontor for kontrol med valuta. Desuden har Citi afskediget Roham Ramchandani, nu forhenværende ledende medarbejder inden for handel med valuta.

Begge banker udtaler ifølge Wall Street Journal, at myndighederne har deres fulde samarbejde i undersøgelserne af mistankerne om valutasvindel.

Deutsche Bank er som verdens største valutahandler involveret i 15,18 pct. af al valutahandel, hvor Citigroup står for 14,9 pct.