Deutsche Bank indgår kæmpeforlig

Deutsche Bank bekræfter torsdag, at banken har indgået forlig i en ti år gammel retssag med arvingerne efter mediemogulen Leo Kirch. Og det er en dyr omgang.

Deutsche Bank bekræfter torsdag, at banken har indgået forlig i en ti år gammel retssag med arvingerne efter mediemogulen Leo Kirch efter en over ti år lang juridisk kamp. Leo Kirch døde selv i 2011. Fold sammen
Læs mere
Foto: MICHAEL DALDER
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Deutsche Bank bekræfter torsdag, at banken har indgået forlig i en ti år gammel retssag med arvingerne efter mediemogulen Leo Kirch.

Deutsche Bank skal hoste op med 775 mio. euro (ca. 4,2 mia. kr.) plus renter og sagsomkostninger, fremgår det af en meddelelse fra banken, rapporterer Bloomberg News.

Forliget, der allerede var rygtet i Financial Times, udgør dermed afslutningen på retssagen med arvingerne til Leo Kirch og gør en ende på en af Deutsche Banks længstvarende hovedpiner.

Sagen begyndte tilbage i 2002, da den daværende topchef i Deutsche Bank, Rolf Breuer, i et interview gav udtryk for at Kirchs mediegruppe havde vanskeligt ved at skaffe finansiering, hvilket ifølge Kirch, der døde i 2011, og siden hans arvinger, udløste en konkurs af Kirch-gruppen.

Deutsche Bank har benægtet anklagerne om at være medansvarlig for konkursen, men blev i 2012 fundet delvist medvirkende til Kirch-gruppens kollaps i en dom, som banken siden ankede. Nu vælger banken altså alligevel at indgå forlig.

Selvom sagen nu er afsluttet, vil det ikke være enden på bankens juridiske problemer. Deutsche Bank afventer stadig en vigtig og potentielt meget dyr afgørelse fra de britiske og amerikanske myndigheder om, hvorvidt banken spillede en rolle i manipulationen af Libor-renten.