Detailsalg faldt mere end ventet i oktober

Detailsalget i Storbritannien faldt mere end ventet i oktober, idet det blev opgjort til 0,9 pct. mod et ventet fald på 0,6 pct.

Måneden før steg detailsalget 1,7 pct. Det meddeler Storbritanniens nationale statiskkontor, Office for National Statistics.

Interactive Media in Retail Group, der observerer internethandel, spekulerer i, at det er den såkaldte Black Friday, der traditionelt er en vigtig handelsdag i november, som er skyld i faldet i detailsalget i oktober.

- Det er sandsynligt, at forventningen om forestående Black Friday-rabatter gør, at forbrugerne er tilbageholdende med at bruge penge i håb om lavere priser i november, siger Interactive Media in Retail Group til Financial Times.

Faldet i oktober kommer efter en stigning på 1,7 pct. i september, der var den største i knapt et år. Bloomberg News forklarer stigningen i september med varmt vejr, og at briterne afholdt verdensmesterskabet i rugby.