Det vil jeg gerne spørge finansminsteren om

Helge Pedersen, cheføkonom, Nordea
1. Lempelse: Hvor længe vil Lars Løkke Rasmussen vente med at bringe yderligere ekspansive finanspolitiske tiltag på banen – altså ting, der ligger ud over de 0,4 procent i finanseffekt, som ligger i finansloven for 2009, og vil Danmark tilslutte sig EU-landenes aftale om en finanspolitisk udvidelse på 1,5 procent af BNP? Min egen holdning er, at svaret på første del af spørgsmålet bør afhænge af, hvor kraftigt arbejdsløsheden stiger.

2. Moms: Vil Lars Løkke overveje at indføre differentieret moms eller at sænke momsen for at øge forbruget? Jeg mener, at man burde overveje det, også af hensyn til grænsehandelen.

3. Flad skat: Bør Danmark gå over til en flad skattesats? Begrundelsen for det er simplificering. Der er fordelingsmæssige aspekter ved det, men et højere jobfradrag vil kunne modvirke dem, fordi det virker relativt størst i bunden af indkomstskalaen. Med flad skat vil man mindske incitamenter til at arbejde sort.

Martin Madsen, økonom i AE-rådet
1. Arbejdskraftmangel: Er Lars Løkke Rasmussen glad for, at ledigheden stiger? Arbejdskraftmangel var jo ifølge Statsministerens åbningstale i oktober den største samfundsøkonomiske udfordring.

2. Arbejdsløshed: Hvor meget skal ledigheden stige, før finanspolitikken skal lempes ud over det, som der ligger nu?

3. Reformer: Er det rimeligt, at VKO-flertallet sammen vil dele gaver ud, eksempelvis vedtage skattelettelser og videreføre skattestoppet, men ikke selv vil betale regningen, det vil sige gennemføre de arbejdsmarkedsreformer, som skal til for at finansiere disse?

Torben M. Andersen, professor, tidligere overvismand og formand for velfærdskommissionen
1. 2015-planen: Hvilke pejlemærker er der for finanspolitikken i dag? Vi har haft en 2010-plan, som blev afløst af en 2015-plan, men allerede inden finanskrisen brød ud, havde vi nået det niveau for de offentlige udgifter, som 2015-planen forudsatte i 2015. Allerede inden finanskrisen var der altså problemer med udgiftsmålene. Samtidig mangler der reformer for at nå planens forudsætninger, og finanskrisen vil forværre de offentlige finanser. Kommer der så en ny plan nu, eller hvilke pejlemærker eller styringspunkter vil man benytte sig af?

2. Reformer: Hvordan vil man holde fokus på strukturreformerne? Den aktuelle situation er jo omgærdet med stor uklarhed om længden og dybden af konjunkturtilbageslaget, og vi ved erfaringsmæssigt, også fra Danmark, at det er meget svært at gennemføre konjunkturpolitik og strukturpolitik på samme tid. Erfaringer fra tidligere viser betydningen af at fastholde et aktivt fokus, herunder at holde folk på arbejdsmarkedet. Hvordan sikres dette i den aktuelle situation?

3. Realisme: Hvordan sikrer man et realistisk ambitionsniveau for finanspolitikken? Vi er en lille åben økonomi, og kommer der en kraftig international konjunkturnedgang, er der meget lidt, vi kan gøre ved det. Så man risikerer nemt at love mere, end man kan holde. Hvilke pejlemærker vil være afgørende for, om der skal føres en mere ekspansiv finanspolitik?