Dansk Sygeplejeråd – sygeplejerskernes fagforening – vil nu sætte medlemmernes kontingent op, da strejkekassen skal fyldes op igen efter sommerens ti uger lange strejke for bedre løn.
Dermed skal sygeplejerskerne til at betale for deres egen historisk lange strejke. En opkrævning af et såkaldt konfliktkontingent er nemlig blevet besluttet på en kongres i Dansk Sygeplejeråd (DSR) torsdag.
Størrelsen på konfliktkontingentet er dog endnu ikke blevet aftalt.
»Hvis man opgør det i ren økonomi – altså lønkroner – så har sygeplejerskerne tabt penge på den her kamp,« siger Nana Wesley Hansen, arbejdsmarkedsforsker og lektor ved Københavns Universitet.
Ganske som ventet endte strejken med, at et lovindgreb satte en stopper for konflikten. Den 27. august besluttede et flertal i Folketinget nemlig at ophøje en mæglingsskitse fra Forligsmanden til lov.
Skitsen blev til, da Sygeplejerskerne og Danske Regioner samt Kommunernes Landsforening havnede i Forligsinstitutionen i maj 2021, efter at parterne ikke var lykkedes med at blive enige om en ny overenskomst.
Sygeplejerskerne stemte dog dengang nej tak til den mæglingsskitse, som Forligsformanden foreslog. Herefter blev strejken for bedre løn skudt i gang.
Med regeringens lovindgreb blev skitsen dog alligevel til virkelighed. Og sygeplejerskernes 69 dage lange strejke endte som en fiasko. Med et konfliktkontigent kommer »sygeplejerskerne nu til at betale for deres eget nej«, lyder det fra Jørgen Stamhus, professor i løndannelse på Aalborg Universitet.
»DSR har ikke fået noget håndgribeligt på kort sigt, som kan være med til at finansiere det tab, som de nu pålægger deres egne medlemmer. Men medlemmerne stemte selv nej til to mæglingsforslag, så på en eller anden måde ligger de jo, som de har redt,« siger han.
Kampen for ligeløn
Regeringens lovindgreb i weekenden har fornyet sygeplejerskernes overenskomst og indebærer, at sygeplejerskerne kan se frem til en lønstigning på fem procent over tre år. Desuden nedsættes en lønkomité, som skal kulegrave sygeplejerskernes løn og sammenligne den med andre brancher.
Gennem sommerens strejke har særligt tjenestemandsreformen fra 1969 været genstand for debat. De strejkende sygeplejersker og DSR har efterlyst et opgør med den 52 år gamle reform, som lige siden har placeret sygeplejerskernes lavt i lønhierarkiet. Sygeplejerskerne demonstrerede på gaderne for at få et lønløft nu og her, men det kom altså ikke til at ske.
Dog peger Nana Wesley Hansen på, at en strejke ikke blot handler om ren økonomi lige nu og her.
»Der er selvfølgelig et rent økonomisk perspektiv, men man kan også se på, om de er lykkedes med at sætte dagsordenen, italesætte sin problematik om ligeløn og få sympati,« siger arbejdsmarkedsforsker Nana Wesley Hansen:
»De har i hvert fald fået det sat på dagsordenen, så et ret bredt spektrum af partier på Christiansborg har positioneret sig i forhold til deres sag. Det kan jo få betydning for et videre forløb.«
Konfliktens pris
Præcis hvor stort hullet er i strejkekassen efter den 69 dage lange konflikt, hvor mere end 6.000 sygeplejersker har været udtaget, er endnu ukendt.
Til sammenligning strejkede 12.000 sygeplejersker i 43 dage tilbage i 2008. Her resulterede det i en lønstigning på 82 millioner kroner om året. Men samtidig blev strejkekassen tømt for 650 millioner kroner.
Det tog ti år, inden omkostningerne ved strejken var betalt. Uden beregninger er det vanskeligt at spå om, hvor lang tid det vil tage denne gang. Men der vil uden tvivl være tale om år, vurderer Jørgen Stamhus.
»Det ligger i sagens natur, at man har investeret en masse penge i strejken, og man skal være sikker på, at strejkekassen er fyldt op, så man kan bruge den igen,« siger Jørgen Stamhus, som lavede beregningerne efter strejken i 2008.
Udgifter ved strejker opstår, fordi en fagforening i tilfælde af en konflikt – i denne situation Dansk Sygeplejeråd – betaler lønnen for de strejkende medlemmer, mens konflikten kører. Men når konflikten er forbi, skal strejkekassen fyldes op igen. De penge skal medlemmerne blandt andet betale via deres fagforeningskontingent.
»Det gælder i alle organisationer, at når man har været i konflikt, så har det omkostninger. Derefter skal man tilbage til fredstid, og det er altid en udfordring at få det etableret, for der er typisk en del spændinger, der skal afklares,« siger Nana Wesley Hansen.
På kongressen i DSR torsdag er man blevet enige om, at konfliktkontingentet for sygeplejerskerne skal være så lavt som muligt, oplyser DSR i en meddelelse. Hovedbestyrelsen skal derfor nu undersøge, hvilke alternative muligheder der er for finansiering.
»Vi er meget opmærksomme på, at medlemmerne ikke skal betale mere end højst nødvendigt, og det vil hovedbestyrelsen nu se på. Jeg er glad for, at der i kongressen er udbredt enighed om, at vi skal sikre en stabil økonomi, fordi det giver handlemuligheder, så vi er rustet til fremtiden – og fremtidige overenskomstforhandlinger,« udtaler DSRs formand, Grete Christensen:
»Vi skal være kampklar i 2024 – forhåbentlig sammen med andre faggrupper i kølvandet på lønstrukturkomiteens anbefalinger, som vi har høje forventninger til,« sagde hun.