Det store snigerhit: Chromebooks

De er bare browsere i en boks – en kasse med bærbart internet – og de er meningsløse, sagde kritikerne. Men de amerikanske forbrugere elsker Googles Chromebooks.

Googles Chromebook bliver i dag solgt til hver femte skole i USA mod én ud af hundrede for blot to år siden. Foto: Glen Charman/AFP Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

SANTA FE: Flere fremtrædende techjournalister stillede i sidste måned spørgsmålet: Hvorfor I alverden kører Microsoft sådan en skræmmereklame?

»Jeg tror ikke engang, at Gud forstår det,« skrev hjemmesiden BGR.

»Hvorfor er Microsoft bange for Chromebooks . Hvorfor?« spurgte The Verge.

Det var for så vidt et rimeligt spørgsmål, for Chromebooks har ikke traditionelt været den store trussel mod bærbare computere, der kører Microsoft Windows styreprogram. Chromebooks er i realititen en browser i en boks tilføjet et keyboard, og hvis der ikke er internetforbindelse, er der meget lidt at bruge en Chromebook til. Det er altså ikke – i modsætning til Windows og Mac – en bærbar computer, men et bærbart internet, og i 2012 sad Chromebooks på under ét procent af det amerikanske bærbare marked.

Så hvorfor køre en kampagne mod dem?

Forklaringen ligger nu, og Microsoft havde god grund til at være bange.

Den første indikation kom, da Amazon efter jul offentliggjorde sin liste over de mest solgte bærbare computere, og på Top 3-listen var to Chromebooks. En måned senere holder statistikken. Blandt de Top 5-sælgende bærbare computere hos Amazon i denne uge ligger Chromebooks på første-, anden- og femtepladsen.

I Microsofts kampagne så vi ellers skuespillere, der spillede kunder, og som fortalte, at de aldrig ville købe en Chromebook, for de var noget hø.

»Det er bare en mursten,« sagde en af dem, mens han vejede en Chromebook i hånden, for de kunne ikke køre programmer fra Microsoft Office, f.eks. Word og Excel, og dermed var de meningsløse, lød det.

Men tilsyneladende ikke for kunderne, hvad en ny opgørelse dokumenterer. Som Wall Street Journal kunne afsløre, køber ikke blot kunderne Chromebooks, men også de amerikanske skoler og universiteter.

I 2012 købte kun én pct. af skolerne Chromebooks, og i dag er tallet 20 pct., skrev avisen, og for Windows er det gået den anden vej. I 2012 udgjorde Windows-computere knap 48 pct. af alle skoleindkøb, og i dag er tallet 27 pct., og salgsargumenterne er på mange måder alt det, som Microsoft troede var en ulempe ved Chromebooks.

De kører ganske rigtigt ikke Microsoft Office, men i stedet med de såkaldte Chrome apps, bl.a. Google Docs, der er et skybaseret tekstprogram. I modsætning til produkter fra Microsoft Office kræver de ikke dyre licenser eller updates, og de følger brugeren fra skolen til hjemmet, fordi de ikke ligger på et harddrive, men i skyen. Og netop fordi Chromebooks er så simple, kræver de også meget lidt vedligehold og deres start-up er tidsbesparende. Som en skoleindkøbschef siger til Wall Street Journal: »Med en Chromebook tager det 30 sekunder at starte computeren, med Windows tager det 30 minutter, og når vi taler om 700 maskiner, betyder det noget.«

Og så er der selvfølgelig også argumentet over alle argumenter: Prisen:

Den topsælgende Chromebook i USA, en Acer C720, koster 199 dollar på Amazon. Den bedst sælgende Windows computer, en Dell Inspiron 15, koster 399 dollar.

Men hvad betyder den udvikling?

Den betyder for det første, at markedet har ændret sig: Millioner af amerikanske skolelever bliver opforstret med Chromebooks, og den opfostring introducerer ideen til det brede marked, som vi også kan se i Amazon-tallene. Chromebooks er ikke længere en fremmed fisk på markedet, men en hval.

For det andet betyder udviklingen, at der bliver et større og større behov for trådløst internet. Chromebooks er relativt hjælpeløse uden internet. Bærbarheden i dem er begrænset af trådsløsheden i samfundet, og både private og offentlige kræfter vil gøre, hvad de kan for at imødekomme trådsløsheden fra caféer til skoler.

Udviklingen betyder for det tredje også, at Microsoft havde ret. Selskabet havde meget at være bange for, men forbrugerne havde tilsyneladende ikke.