Det skal kunne betale sig at tage et arbejde

Fjern mindstelønnen, og sæt satserne for dagpenge ned, så det kan betale sig for den jobsøgende at tage et arbejde, og så virksomhederne kan få råd til at betale. Ejerledede virksomheder har masser at lave og kan sagtens skabe flere job, men den høje mindsteløn blokerer for, at der er råd til at besætte stillingerne.

Det resulterer i, at der er job, som slet ikke bliver besat. Samtidig må vi erkende, at de høje dagpengesatser gør, at det ikke kan betale sig for den arbejdsløse at tage et arbejde.

Foreningen Ejerlederne har fået det statsautoriserede revisionsselskab BDO Scanrevision til at beregne, hvad forskellen er i disponibel indkomst ved at arbejde til mindsteløn og på at modtage dagpenge. Forudsætningerne er, at man har taget en ugift 36-årig i en gennemsnitsbeskattet dansk kommune.

Resultatet er nedslående. En person, som ønsker at tage et arbejde, får mellem 302 kr. og 411 kr. mere udbetalt om måneden. Svarende til 10-12 kr. om dagen, ved at knokle. De 302 kr. i højere realløn er forskellen mellem mindsteløn for en ufaglært og laveste dagpengesats.

De 411 kr. er forskellen mellem mindstelønnen for en faglært og højeste dagpengesats.

Det er oven i købet sådan, at hvis man får den højeste dagpengesats, får man 443 kr. mere udbetalt om måneden som ledig end ved at have et arbejde til mindsteløn som ufaglært. En arbejdsløs typograf får mere end en hårdt arbejdende kassedame i Netto. Ergo kan det ikke betale sig at tage et arbejde.

Det bekymrer Ejerlederne.

Den omvendte flaskehalsI aviser og tv fortæller bekymrede økonomer os, at selv om det går godt i Danmark, så betyder den lave ledighed, at der er flaskehalse. Virksomhederne kan ikke finde kvalificeret personale. Det kan jeg ikke forstå.

Lad mig uddybe det. Det, der ikke hænger sammen, er, at den 31. oktober 2005 var der tilmeldt 241.041 ledige på Arbejdsformidlingen, mens det officielle ledighedstal er 149.300. Der er altså en forskel en restgruppe på 91.741, som står til rådighed for arbejdsmarkedet, men som ikke indgår i ledighedsstatistikkerne.

Hvordan kan man så overhovedet tale om flaskehalse? Der er masser af arbejde i de ejerledede virksomheder, der er masser af ledige, som får dagpenge, men for hvem det ikke kan betale sig at tage et arbejde.

Det, der virkelig må bekymre, er den omvendte flaskehals, som er skabt af mindstelønnen og de høje dagpengesatser, hvor manglen på arbejdskraft skyldes, at det ikke kan betale sig at arbejde. Vi vurderer i foreningen Ejerlederne, at med 50.000 mellemstore virksomheder vil der ikke være under 25.000 nye job, der kunne skabes, hvis mindstelønnen fjernedes.

Hvis mindstelønnen fjernes og dagpengesatserne reguleres ned, vil vi få et liberalt arbejdsmarked, hvor udbud og efterspørgsel kommer til at sætte dagsordenen for konkurrenceevnen i virksomhederne.

Sæt skatten nedVi vil gerne ind i en erhvervspolitisk dialog, hvor vi tager del i et socialt ansvar og er med til at skabe nye job, hvis det sker til en lavere lønsats end mindstelønnen, og hvor den ansatte betaler en lavere skat og dermed får minimum lige så meget udbetalt, som hvis det var på mindstelønnen.

For det offentlige er det en god forretning. Der kommer mindre ind i skat fra dem i job, til gengæld spares udgifterne til dagpenge, og for de ansatte vil det give ny selvtillid at få et job. Ved at regulere dagpengene nedad vil det ikke kunne betale sig at forblive arbejdsløs.

Fjern mindstelønnen og sæt dagpengene ned, så det kan betale sig at tage et arbejde.