Det offentlige er dårlige betalere

E-faktura. Offentlige institutioner betaler ikke deres regninger til tiden. Og det administrative bøvl og de bureaukratiske procedurer koster erhvervslivet dyrt.

Kommunerne, regionerne og staten har svært ved at leve op til de høje standarder, de selv forlanger af folk, der skylder dem penge. Virksomheder må vente længe og er ofte tvunget til at rykke, før betalingen for et stykke arbejde udført for en offentlig institution ryger ind på deres konto.

Dansk Byggeri har netop gennemført en undersøgelse blandt deres medlemmer om de offentlige myndigheders evne til at overholde betalingsfristerne og deres erfaringer med elektronisk fakturering. 107 virksomheder, der løbende udfører opgaver for det offentlige, deltog i undersøgelsen. Og det er ikke mange af dem, der tør stole på, at betalingen falder til tiden, når de arbejder for det offentlige.

Således oplever syv ud af ti virksomheder i byggebranchen, at de offentlige myndigheder sløser med betalingerne for de ydelser, de køber hos private. Og virksomhederne føler sig magtesløse over for den offentlige arbejdsgiver, forklarer Michael H. Nielsen, direktør i Dansk Byggeri:

- Virksomhederne møder en mur, når de forsøger at opkræve deres penge. Det er de offentlige myndigheder og kun de offentlige myndigheder, der bestemmer, hvornår en betaling skal falde. Alle tidligere, indgåede aftaler eller almindelige forretningsbetingelser om rykkergebyr ved for sen betaling, bliver sat ud af kraft, når man handler med det offentlige, siger Michael H. Nielsen.

Bange for at rykkeDansk Byggeri vurderer, at forsinkelserne alene for deres medlemmer betyder et trecifret milliontab i form af renteomkostninger. Og det er kun ved en gennemsnitlig overskridelse af betalingsfristen på 14 dage. Flere af virksomhederne i undersøgelsen beretter om forsinkelser på flere måneder. Alligevel er det kun hver femte virksomhed, der forsøger at "straffe" myndighederne for deres langsommelighed ved at tilskrive renter og gebyrer.

- Virksomhederne mener ikke, det er besværet værd at pålægge rykkergebyr ved overskridelse af den aftalte betalingsfrist. De offentlige myndigheder betaler ganske enkelt hverken renter eller gebyrer. Dertil kommer, at virksomhederne er bange for, at de ikke bliver valgt til fremtidige opgaver, hvis de begynder at stille den slags krav, fortæller Michael H. Nielsen.

Således var det ikke muligt at få en eneste af de deltagende i byggebranchen til at stå frem ved navns nævnelse og fortælle om deres oplevelser.

- Det offentlige er jo en attraktiv kunde, som man ikke vil risikere at miste, siger Michael H. Nielsen.

Værst for de småOgså hos Håndværksrådet kender har man kommunernes rettidighed eller mangel på samme helt inde på livet.

- Billedet stemmer godt med vores undersøgelse for tre uger siden om arbejdsgiverrefusionen. Det her viser jo, at problemet med at få betalt til tiden er præcis det samme, når det gælder simple udbetalinger for udført arbejde. Og det er dybt utilfredsstillende, at virksomhederne ikke får deres penge, siger Jakob Brandt, cheføkonom i Håndværksrådet.

For en lille virksomhed kan det blive et spørgsmål om liv eller død, hvis man er nødt til at rykke for sine penge.

- Det dræner jo virksomhedens likviditet. I de gode tilfælde kan de låne pengene i banken og nøjes med at betale renterne. Men i yderste konsekvens kan det betyde, at de ikke betale deres egne kreditorer og er nødt til at dreje nøglen, forklarer Jakob Brandt, der har feksempler på virksomheder, der har lukket på grund af besværet med at handle med det offentlige.