Det midlertidige værktøj er i dag mere end 30 milliarder værd

Selskabet Slack har vokset sig stort på ganske få år og har i dag millioner af brugere. Men det var nu aldrig planen.

Slack-projektet startede ved et uheld, men er i dag godt 31 milliarder kroner værd. Fold sammen
Læs mere
Foto: DADO RUVIC

HELSINKI: Slack-projektet startede ved et uheld, men er i dag godt 31 milliarder kroner værd.

De unge udviklere skulle lave et spil og designede i første omgang et kommunikationsværktøj for at kunne chatte internt frem for at sende hinanden e-mails hele tiden. Spillet blev aldrig rigtig til noget, men det interne kommunikationsværktøj bruges nu af millioner af mennesker verden over.

»Vi havde ingen vision, da vi startede, og måtte overtale nogle få venner til at prøve vores produkt,« siger Cal Henderson til E24 under Slush-konferencen i Helsinki.

Slack, som blev grundlagt i 2013, blev først brugt i teknologimiljøet i San Francisco alene. Den anden gruppe, som begyndte at bruge platformen, var aviser og mediefolk.

»Det er klart, at det var praktisk, når hundredvis af medieselskaber begyndte at bruge Slack – det betød nemlig, at de fleste journalister lærte os at kende, længe før vi begyndte at markedsføre selskabet,« fortsætter han.

Hackede sig til job

Historien om, hvordan Henderson kom i kontakt med Slacks direktør og medgrundlægger, Steven Butterfield, er noget ud over det sædvanlige.

Henderson, som på det tidspunkt arbejdede i London, hackede sig ind på mailkontoen til et spilselskab, som Butterfield drev. Her fik han adgang til data om selskabet og pressede dem til at ansætte sig.

»Jeg vil ikke anbefale nogen at bryde loven for at komme i kontakt med interessante virksomheder,« ler Henderson og fortsætter:

»… men husk, at da jeg hackede min fremtidige medgrundlægger, var internettet et helt andet sted; det var før Facebook, YouTube og Twitter,« ler han.

Ikke et land af mælk og honning

Teknologidirektøren er blevet kendt som ekspert i skalering, idet Slack voksede lynhurtigt de første år og nu har flere end seks millioner brugere.

Briten Henderson siger, det langt fra er nødvendigt at drage til Silicon Valley for at få succes. Men det hjælper:

»Da vi begyndte at vokse hurtigt, var det først og fremmest organisk forstået på den måde, at folk anbefalede produktet til deres venner. Det er noget vanskeligere, når man bor i et lille land, hvor hovedsproget ikke er engelsk.«

Selv om adgangen til kapital og folk med erfaring er højere, understreger Slack-grundlæggeren, at fejlraten også på USAs vestkyst er skyhøj.

»Det er vanskeligere at lykkes med et teknologiselskab i Norge end i Silicon Valley, men det er vigtigt også at understrege, at også de fleste start-ups i Silicon Valley slår fejl.«

Intet pres

I fjor omsatte Slack for 200 millioner dollar, og det har længe været diskuteret, hvornår selskabet ville gå på børsen. Det nærmeste, man er kommet et svar fra selskabet selv, er ”efter 2018”. Nu siger Henderson, at de hverken planlægger eller trænger til en børsnotering.

»Den enkle adgang til kapital i USA betyder, at vi ikke har behov for at gå på børsen,« siger han og sender tankerne tilbage til en anden tid i Silicon Valley.

»Havde det været for ti år siden, ville vi allerede have været et offentligt selskab.«

Ifølge Quarts har selskabet ikke rørt de penge, de hentede under de seneste tre investeringsrunder – til sammen omkring 610 millioner dollars.

»Man skal drive sit selskab på en helt anden måde, hvis man er gået på børsen, og da der ikke er noget pres for en notering, koncentrerer vi os om at vokse og blive større,« konkluderer Cal Henderson.