Det gamle landbrugserhverv vinder stort

Det er svært at skabe vækst, når der ingen vækst er. Men landets andelsejede fødevarevirksomheder evner det. Resten af de store virksomheder skuffede på toplinjen i 2013.

Foto: Jørgen Kirk
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvis det er vækst, du jager, må dette Guld1000-nummer være deprimerende læsning.

Sølle 2,4 procent voksede de 1.000 største danske virksomheders omsætning med i 2013. Når vi undtager kriseåret 2009, hvor omsætningen faldt med fem procent, var toplinjevæksten i 2013 den laveste i ti år, viser Berlingske Business Magasins Guld1000-opgørelse.

Nuvel, lad os se udviklingen fra den positive side og fokusere på de brancher, hvor der trods alt var vækst. Men heller ikke her er listen opmuntrende. I hvert fald ikke, hvis du håber, at Danmark fremover skal leve af software, smarte grønne løsninger og avancerede serviceerhverv.

For hvem er det, der vækster? Se lige denne tabel over de fem største vækstbrancher. Den procentvise vækst står i parentes.

  1. Korn, frø og foderstoffer (23 pct.)
  2. Mejeriprodukter (13 pct.)
  3. Forsyningsselskaber (11 pct.)
  4. Detailhandel med specialvarer (9 pct.)
  5. Handel med olie og gas (8 pct.)

Hvad ser vi? Det udskældte danske landbrugserhverv med de andelsejede forædlingsvirksomheder – skabt for mere end 100 år siden – er de eneste, der for alvor har formået at skabe vækst i Danmark i 2013.

Vore korn- og foderstofselskaber, DLG og Dansk Agro, ekspanderer over hele Europa. Et selskab som DLG køber ikke alene korn, tørrer det og videresælger det til forædling. Koncernens aktiviteter omfatter også grøntsager til catering og detailhandel, elhandel, telekommunikation, salg af potteplanter og meget andet. Det samme gælder den ligeledes andelsejede konkurrent, Dansk Agro.

På mejerisiden har Arla en imponerende vækst. Dels er den organisk, dels sker den ved målrettede opkøb og fusioner.

Vedvarende produktudvikling og sideløbende trimning af værdikæden skaber resultatet.

Man siger, at landmænd er Danmarks mest krævende virksomhedsejere. De skal jo bl.a. leve af den efterbetaling, de får fra andelsvirksomhederne. Men presset virker. Vi får slanke, effektive og internationalt konkurrencestærke koncerner ud i den anden ende – koncerner, som vækster, hvor der ingen vækst er.

Specialkøbmænd imponerer

Lad os glemme forsyningsselskaberne blandt vækstbrancherne. De vokser, når energipriserne vokser og drives ikke specielt visionært – ejet, som de er, af herreløs kapital. Der findes undtagelser, som SE – det gamle Sydenergi – der har gang i en masse iværksætteri og grøn teknologi i Sydjylland. Men måske er det bare en boble, der brister.

I kategorien detailhandel med specialvarer finder vi til gengæld ægte entrepreneurs. Det er især Tiger – detailkæden med de tusinder af småting til lave priser skabt af Lennart Lajboschitz – der står for væksten i denne kategori. Men også den fynske investor Niels Thorsens L’easy-forretninger bidrager.

Til gengæld er oliehandelsbranchen prunkløs. Vi har tre virksomheder i Danmark, der er gode til at levere bunkerolie til skibsfarten: OW Bunker fra Aalborg, Bunker Holding fra Middelfart og Monjasa fra Fredericia. De tre sidder tilsammen på 12 procent af verdensmarkedet.

Men deres væksthistorie er sårbar. Se blot, hvordan det er gået OW Bunker efter børsnoteringen i år og de drastiske fald i olieprisen. Da denne artikel blev skrevet, var aktiekursen på OW Bunker halveret i forhold til kursen ved første noteringsdag.

Du spørger måske, hvor medicinalindustrien og legetøjsbranchen bliver af på årets liste over vækstbrancher.

De kommer længere nede – de øger toplinjen, men imponerer ikke. Væksten i disse hypede sektorer med ikonvirksomheder som Novo Nordisk og Lego er ganske beskeden.

Opkøb kan ændre billedet

Vil det ændre sig i de kommende år? Flere af de store virksomheder er slået ind på opkøb som vejen til vækst. Ud fra den erkendelse, at det er svært at vokse i et marked uden vækst. Opkøb kan være en hurtigere vej til vækst og til at opnå de indtjeningsmarginer, som virksomhederne efterstræber.

Engang sagde man, at halvdelen af alle opkøb eller fusioner slog fejl. I dag er det færre – højst en fjerdedel.

Virksomhederne – også de få, der vokser – er veltrimmede. De har i krisens løb efterset deres værdikæde og outsourcet alt, som de ikke selv er gode til.

De bør kunne være rimeligt skarpe på, hvad de køber op og forstå at integrere det.

Måske ser vi resultaterne af den nye opkøbstendens, når vi præsenterer Guld1000-nummeret til næste år.