Det farlige løfte

Baggrund: Den høje indkomstskat er et af de største økonomiske problemer i Danmark. Skal det løses, vil det kræve, at andre skatter sættes op, men det har regeringen afskåret sig selv fra, lyder kritikken.

Læs mere
Fold sammen
Afgifterne må ikke stige med én enkelt krone, og skatteprocenterne skal holdes helt fast.

Skattestop.

Det klinger rigtigt godt hos et vælgerkorps, der lever med et af verdens højeste skattetryk, og som brandbeskattes på lønindkomsten.

Problemet er bare, at det går stik imod eksperternes anbefalinger. De siger samstemmende, at skattestoppet vil gøre mere skade end gavn. Ikke fordi vi har brug for et højere skattetryk - det kan såmænd ikke tåle at blive højere end det er, er de enige om. Tværtimod skyldes kritikken, at der er behov for at sænke skatten på lønindkomst. Og det kan kun lade sig gøre, hvis man er parat til at hæve skatten på andre områder.

Et fremtidssikret skattesystem må sørge for, at arbejdskraft kan tiltrækkes og fastholdes, og det gøres ved at flytte skat over på de kilder, som ikke kan flyttes over grænserne i en globaliseret verdensøkonomi.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har beregnet, at skattestoppet koster samfundskassen omkring 1,5 milliarder kroner om året. Primært på grund af, at ejendomsværdiskatten fastfryses på et bestemt beløb, og ikke - som for eksempel indkomstskatten - på en bestemt procent. De penge kunne være brugt meget mere fornuftigt, mener Lars Andersen, direktør i AE.

»Det er simpelthen penge ud ad vinduet. Det, som er tosset ved skattestoppet, er, at man låser strukturen fast. De fleste økonomer er enige om, at det, vi har brug for, er, at skatten på arbejdskraft nedbringes. Og vi ved også, at skattegrundlaget er under et internationalt pres. Man er nødt til at lave skatteomlægninger,« siger Lars Andersen.

Desuden modtager ejerboligfolket i forvejen et kraftigt skattetilskud. De økonomiske vismænd har således beregnet, at en boligejer i gennemsnit burde betale 11.000 kroner årligt mere i skat, hvis boliginvesteringen skulle beskattes lige så hårdt som andre investeringer.

Når økonomerne foretrækker ejendomsskat frem for indkomstskat skyldes det flere ting. For det første er boliger ikke udsat for international konkurrence. For det andet vil det øge motivationen for at investere i produktion og arbejdspladser, hvis ikke boliger favoriseres af skattesystemet. Og for det tredje forvrider ejendomsskatter ikke folks arbejds- og opsparingslyst på samme måde som indkomstskatterne. Det vil, ifølge kilder, også være blandt de argumenter, som de rige landes økonomiske tænketank OECD vil fremlægge, når OECD i slutningen af januar offentliggør en rapport om dansk økonomi.

Økonomerne kan også se andre farer ved skattestoppet. Hvis Danmark havner i en højkonjunktur vil det være en stor fordel at kunne skrue på skattesystemet for at undgå en uheldig overophedning af økonomien. En mulighed, regeringen nu har afskåret sig fra.

Skattestoppet risikerer altså at blokere for både nødvendige og gavnlige reformer. Overvismand Torben M. Andersen peger blandt andet på behovet for at ændre reglerne for kapitalindkomstbeskatning.

»Det største problem er den måde, vi har indrettet systemet på. Det er for uoverskueligt og indeholder alt for mange regler. Vil man købe aktier, er der for eksempel et virvar af skatteregler. Internationaliseringens logik tilsiger helt klart, at immobile skatteobjekter, herunder boliger, skal beskattes noget mere. Det er rigtigt at gå i den retning,« siger Torben M. Andersen.

Professor i nationaløkonomi og tidligere vismand Nina Smith kalder det også uklogt ikke at udnytte muligheden for at beskatte ejerboliger. Selv om manøvremulighederne er små i skattesystemet har hun, sammen med kollegerne Ebbe Krogh Graversen og Anders Frederiksen, fundet en mulighed for at lempe indkomstskatten:

»Vores undersøgelser viser, at der reelt ikke er meget at gøre i skattesystemet, så længe vi er nødt til at kræve så stort et provenu ind, som vi er. Vi fandt dog enkelte steder, hvor der med fornuft kunne gøres noget. Med den måde befolkningen er fordelt, er der basis for at hæve topskattegrænsen. En meget stor gruppe reagerer på topskattegrænsen, så hvis man hævede den, ville effekten være så stor, at det ikke ville koste ret meget,« siger Nina Smith, der også mener, at det høje danske skattetryk gør det vanskeligt at tiltrække kvalificeret arbejdskraft fra udlandet.

Skattestoppet efterlader regeringen med besparelser som eneste finansieringskilde til en skattereform, og selv om det i sidste ende er en prioriteringssag, er der grænser for, hvor langt man kan nå den vej, vurderer Lars Andersen: »De besparelser vi allerede har set, har jo ikke været udramatiske. De henter en pæn slat på ulandsbistand og miljøstøtte, men det kan man jo ikke blive ved med. Desuden er det i amterne og kommunerne, at langt de fleste penge bruges.«