»Det er gynger og karruseller«

Medicinbranchens kopiproducenter justerer konstant deres priser efter den øjeblikkelige konkurrencesituation. Det er de frie markedskræfter, påpeger nordisk direktør for kopiproducenten Actavis Nordic, Rolf Eckersberg.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Mens originalproducenten Eli Lilys eget kopipræparat, lykkepillen Fonzac, gennem det sidste år har haft et prisudsving på under fem kroner, så har kopiproducenten Actavis Nordics antidepressive præparat, Afeksin, svinget mellem knap 58 kroner og 230 kroner.

Hvordan prissætter I jeres produkter i forhold til omkostningerne?

»Det er en mekanisme, der er baseret på den givne konkurrencesituation. Vi kommer altid fra en konkurrencesituation med en monopolist i form af en patentbeskyttet originalproducent, der har en relativ høj prisfastsættelse. Når patentet udløber, kan der komme seks-syv konkurrenter. Det gør, at prisen kan falde til en tiendedel på ganske få uger. Den situation er baseret på hård konkurrence, men vi skeler selvfølgelig også til vores egen smertegrænse,« siger nordisk direktør Rolf Eckersberg fra Actavis Nordic.

I sætter vel aldrig penge til på at sælge. Hvad er smertegrænsen?

»Det kan du tro, vi gør. Ser du på de store blockbustere, hvis patenter er udløbet gennem de sidste par år, så er vi nede på smertegræsen.«

Hvad er det?

»Det er, at vi taber penge på at sælge. Det går lidt op og ned. Når der er seks konkurrenter på markedet, vil tingene tilpasse sig, så der er nogle, som trækker sig ud, og andre vil holde op med at være så aggressive på prisen. Så finder prisen sig et højere niveau. Men stadigvæk snakker vi om prisfald på op mod 70 pct. inden for få måneder. Er det kun to generiske konkurrenter, der kommer ind på markedet, så er der måske en besparelse på 30 procent.«

Når der kun er én generisk konkurrent, lægger man sig så tæt op ad originalen?

»Ja, det gør man. Med det prissystem, der er i Danmark, skal man bare ligge fem procent under den næstbilligste for at skulle vælges af apoteket. Men jeg har ikke set produkter, der ikke ligger mindst 20 procent under.«

Ud fra en sundhedsøkonomisk betragtning er der altså potentielt en meget større besparelse at hente, hvis I havde en mindre avance?

»Det har du ret i, men så er det ikke de frie markedskræfter, der styrer. Men teoretisk kan du godt spørge, om man skal tjene mere end x-pct. på at sælge generiske produkter.«

Kigger man på Afeksins prisudvikling, så har 100 styks 20 mg-tabletter i en første del af 2004 kostet 230 kroner, i sommeren 2004 under 60 kroner og i dag 227. Hvad er forklaringen på så store prisudsving?

»Når jeg snakker om, at vi tjener penge, så er der perioder, hvor vi har store tab. Når vi køber generika, lægger vi ordrer typisk ni måneder før et patentudløb. Når jeg skal vurdere, hvor stor en markedsandel, jeg får, risikerer jeg at forkøbe mig, fordi der kommer flere konkurrenter, end jeg troede. Derfor ser du ofte varelagre, der er for store til det danske marked. Med udløbsdatoer på to år står vi med et valg mellem at sende det til kommunekemi eller sælge det meget billigt. Derfor kan man også opleve det ulogiske, at en 100-styks-pakning er billigere end 30-styks.«

Afeksin koster i dag mere end fire gange så meget som sidste sommer. Satte I så penge til på at sælge Afeksin ?

»Nu kan jeg ikke lige konkret huske det produkt, men jeg kan i og for sig give dig masse af eksempler på, at jeg har tabt penge på produkter, vi har solgt i 2004. Det er lidt som med gynger og karruseller.«