Det er for lidt med ét udenrigsministerium

Anti-globaliseringsretorikken skader Danmark, når den omsættes til praktisk politik. Rederiforeningen efterlyser et superhandelsministerium, der kan håndtere de globale politiske og økonomiske udfordringer.

Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2. Fold sammen
Læs mere

Det globale politiske landskab forandrer sig hastigt lige nu, og det stopper næppe her. Da jeg var Danmarks ambassadør i London i 2013, fyldte David Camerons løfte om en afstemning om EU-medlemskabet i næsten alle samtaler og møder.

Risikoen for et Brexit var allestedsnær­værende. Alligevel var det de færreste – både briter og danskere – der for alvor kunne forestille sig, at den britiske befolkning vil stemme sig ud af EU. Det ville jo være alt for dyrt – både økonomisk og politisk. Da resultatet løb ind var det derfor et chok, der gav genlyd i hele verden. Også i min stue. Et varsel om, at intet kan tages for givet.

På trods af Brexit var det samme overraskelse, da en anden politisk nyhed ramte som et ekko med valget af Donald Trump som USAs nye præsident. En ny type politiker valgt som modstykke til det politiske parnas med klar ambition om at vende op og ned på vante forestillinger om internationalt samarbejde, alliancer og frihandel med et klart program om at sætte »Amerika Først«.

Det bliver mere og mere klart, at verden har flyttet sig. Som en handelsnation, hvor eksporten udgør halvdelen af vores BNP, skader det Danmark, når anti-globaliseringsretorik fra de to nævnte valgkampe skal omsættes til praktisk politik. Danmarks to tætte allierede vil pludselig en anden vej end os, og vores interesser er ikke længere sammenfaldende.

Donald Trump har nu lovet, at hans første skridt bliver at trække USA ud af TPP-frihandelsaftalen for 12 Stillehavslande. Dermed er aftalen effektivt død, og danske rederier kan vinke farvel til et potentiale på 500 mio. kr. i ekstra omsætning. At bemærke har Kina været hurtigt ude med et budskab om, at de nok skal overtage førertrøjen og sætte dagsorden for fremtidens frihandelsaftaler.

Det viser med al tydelighed, at en lille handelsnation som Danmark bliver nødt til at nytænke sin udenrigspolitik. Jeg taler ikke for radikale forandringer.

Men for at vi i Danmark på alle niveauer skal have en langt større kontaktflade med verdens godt 200 nationer, hvis vi skal navigere succesfuldt i et farvand, hvor vi ikke i samme udstrækning kan ligge i ly af vores gamle venner og vaner.

En ny regering bør derfor opruste med en globaliseringsminister – en superhandels­minister – der med hjemsted i Udenrigs­ministeriet får ansvar for at guide Danmark helskindet gennem Brexit-forhandlingerne i EU, og samtidig udvikle vores økonomiske relationer til resten af verden.

For selv om Kristian Jensen (V) absolut har fyldt to sæt sko, som stod tomme i Udenrigsministeriet, da V-regeringen tiltrådte, så bliver der fremadrettet brug for ekstra politisk kraft.

Ministrene skal ud i verden

Hvad angår briterne skal vi sikre en tæt relation mellem Storbritannien og resten af EU. En forudsætning for dette er gensidighed, så vi ikke svækker danske virksomheders konkurrenceevne overfor briterne.

Fra danske rederiers side ser vi gerne, at britiske rederier er underlagt samme miljø- og skattekrav som os, hvis de ønsker fuld adgang til EUs indre marked. Ellers rykker det job fra Danmark til Storbritannien.

En globaliseringsminister bør derudover have ansvar for at udbygge vores økonomiske relationer til nye partnere. Handels­diplomati og økonomisk diplomati vil være en kerneopgave i en tid, hvor globaliseringsskepsis desværre bliver mere udtalt og protektionistiske tiltag mere almindelige – selv blandt traditionelle handelspartnere i Vesten. Det fordrer også, at vi aktivt søger indflydelse via EU, som med betydelig succes har varetaget Europas – og dermed Danmarks – handelspolitiske interesser.

Da vores samkvem med resten af verden er afgørende for Danmarks velstand fremadrettet, bør vi se på samspillet mellem Udenrigsministeriet og de øvrige ministerier. Vi bør ikke isolere de stærke, diplomatiske kompetencer på Asiatisk Plads.

Derfor skal vi sætte fart på den udvikling, hvor Udenrigsministeriet servicerer hele regeringen, samtidig med at der oprustes med diplomatiske kompetencer i fagministerierne. Lidt provokerende sagt, ligger fremtidens udenrigsministerium ikke kun på Asiatisk Plads, men i langt højere grad også i de andre ministerier.

Dette kan gøres ved, at regeringen lader sig inspirere af for eksempel Singapore, hvor embedsmænd regelmæssigt roterer som en naturlig del af deres ansættelse mellem forskellige ministerier og tager perioder uden for regeringskontorerne i virksomheder og organisationer. Det vil være befordrende for innovation og nytænkning.

Vi bør eksempelvis sende langt flere embedsmænd fra fagministerierne ud på de danske ambassader. Og samtidig lade Udenrigsministeriet indstationere nogle diplomater i andre dele af centraladministrationen, så vi sikrer en vekselvirkning mellem udenrigs- og indenrigspolitik.

Danmarks skal fortsat være en rig og succesfuld handelsnation i en verden i hastig forandring. Derfor skal vi opruste ved for alvor at gøre udenrigspolitik til indenrigspolitik. Det kræver, at vi har mere end ét udenrigsministerium.